Pilgrim A/S rekonstrueret

DELACOUR har bistået ved rekonstruktionen af den danske smykkevirksomhed Pilgrim A/S.

I november 2015 blev en succesfuld rekonstruktion af smykkevirksomheden Pilgrim A/S afsluttet.

Virksomheden kom i vanskeligheder, da den i sommeren 2014 led et stort tab som følge af en voldgiftssag. 

Der blev under rekonstruktionen fundet en ny investor, og et kapitalindskud resulterede i, at koncernen kunne fortsætte driften, hvorved et stort antal medarbejdere bevarede deres job.

Direktør Annemette Markvad siger: ”Når man pludselig står i den situation, hvor man vælger en rekonstruktion, er det meget følsomt. Det er så vigtigt, at de rigtige valg træffes, så virksomheden kan føres videre med succes. Det kræver en rekonstruktør, som sætter sig ind i firmaets behov og giver sig tid til at finde det helt rigtige match. Der er meget psykologi i den proces, og jeg er dybt taknemmelig for, at vi sammen med DELACOUR har fundet den helt rigtige løsning for vores kreditorer og for Pilgrims fremtid. Vi kan nu igen fokusere på vores virksomhed og på udviklingen af nye og spændende produkter”.

Advokat og partner Flemming Bastholm fra DELACOUR har bistået med rekonstruktionen af Pilgrim A/S.