Fondens bestyrelse: Ekstraordinære beslutninger

Foreninger og fonde  Skrevet den 12.06.2018

I alle fonde er udgangspunktet, at fondens bestyrelse har ansvaret for fondens drift. Det er derfor bestyrelsen, der står for den overordnede ledelse af fonden. Bestyrelsen skal agere inden for rammerne udstukket af fondens vedtægter, men bestyrelsen skal også i et vist omfang spørge fondsmyndigheden om lov til at foretage visse dispositioner.

Bestyrelsens ansvar

Fondslovene indeholder en generel bestemmelse om, at bestyrelsen ikke må foretage dispositioner, der kan medføre risiko for, at vedtægten ikke overholder, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere. Sådanne dispositioner må kun foretages af bestyrelsen, hvis fondsmyndigheden forinden har givet samtykke til dispositionerne.

Baggrunden for bestemmelsen er, at fonde ikke har en kreds af ejere, der fører kontrol med bestyrelsens dispositioner, ligesom vi kender det fra almindelige selskaber. Fondsmyndigheden skal derfor føre en kontrol over de væsentligste beslutninger, og bestyrelsen har efter omstændighederne pligt til at indhente fondsmyndighedens samtykke.

Hvornår skal fondsmyndigheden spørges?

Fondsmyndigheden skal altid godkende ændringer i fondens vedtægter. Den særskilte pligt for bestyrelsen til at indhente fondsmyndigheden samtykke til ekstraordinære dispositioner gælder kun, hvis dispositionen kan foretages inden for rammerne af vedtægterne. Hvis dispositionen ikke kan rummes inden for vedtægterne, skal bestyrelsen i stedet gå frem efter reglerne om vedtægtsændringer, hvis det skal undersøges, om dispositionen alligevel kan foretages.

Der er to overordnede tilfældegrupper, hvor fondsmyndigheden skal give samtykke:

Det første tilfælde er, hvor en disposition blot medfører en risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes. Hvis vedtægten eksempelvis bestemmer, at fonden skal have kontrollen over et datterselskab, kan en disposition om udvanding af aktiebesiddelsen i datterselskabet efter omstændighederne medføre risiko for, at fonden mister kontrollen. I sådanne tilfælde skal fondsmyndigheden spørges inden, beslutningen træffes af bestyrelsen. Hvis dispositionen med sikkerhed medfører, at fonden mister kontrollen over datterselskabet, er beslutningen i strid med vedtægterne, og beslutningen vil derfor kræve vedtægtsændring.

Det andet tilfælde, hvor bestyrelsen skal indhente fondsmyndighedens samtykke er, hvor bestyrelsens dispositioner medfører, at der er en reel økonomisk risiko for, at fonden ikke fortsat kan eksistere. Det gælder eksempelvis, hvis bestyrelsen træffer beslutning om drastiske ændringer i fondens aktiviteter, økonomiske risiko, størrelse eller lignende.

Fondsmyndighedens beslutning

Når fondsmyndigheden skal beslutte, om der skal samtykke eller ej, vil fondsmyndigheden typisk lægge vægt på, om det er realistisk, at fonden kan komme tilbage til fondens status fra før den ekstraordinære disposition. Hvis dispositionen bringer fonden på kant med vedtægterne eller i væsentlig økonomisk risici, kan det således være afgørende for fondsmyndighedens samtykke, hvis bestyrelsen kan påvise, at det kan forventes, at de økonomiske risici og risici for overtrædelse af vedtægterne ophører efter et tidsrum.

Hvis der er tale om væsentlige økonomiske dispositioner, vil fondsmyndigheden som regel også anmode om en redegørelse fra bestyrelsen om fondens økonomiske stilling, og en udtalelse fra fondens revisor om fondens økonomiske muligheder.*

Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er meningen, at fondsmyndigheden skal ind og skønne over, hvorvidt det er forretningsmæssigt hensigtsmæssigt at foretage de ekstraordinære dispositioner. Det er bestyrelsens ansvar alene at foretage forretningsmæssige beslutninger og skøn på vegne af fonden. Når det er sagt, kan det dog også give god mening at spørge fondsmyndigheden i tvivlstilfælde. Hvis et sats slår fejl, og der er risiko for, at bestyrelsen ifalder ansvar, kan det være en fordel, hvis bestyrelsen kan henvise til, at fondsmyndigheden gav samtykke til dispositionen.


Andre tilfælde

Udover ved ekstraordinære dispositioner er der en række tilfælde, hvor fondsmyndigheden altid skal give samtykke. Det gælder eksempelvis ved vedtægtsændringer, opløsning og sammenlægninger af fonde.

Fondsmyndigheden skal også give tilladelse, hvis der skal ske anden anbringelse af fondens midler end efter reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen, eller hvis bestyrelsen ønsker at disponere over fondens bundne kapital, eksempelvis ved uddeling til større projekter. Hvis fondens bestyrelse skal bestå af færre end 3 medlemmer, eller hvis en ikke-fysisk person – eksempelvis en forening – skal være bestyrelsesmedlem, skal fondsmyndigheden også meddele samtykke.