Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold

Privatret  Skrevet den 04.01.2018

Den 1. januar 2018 trådte Lov om ægtefællers økonomiske forhold i kraft. Læs mere om hvad det betyder af ændringer.

Lov om ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft den 1. januar 2018. Loven er en modernisering af lov om ægteskabets retsvirkninger (Retsvirkningsloven), der stammer helt tilbage fra 1925. Den nye lov er således en konsekvens af, at både samfund samt familieformer har ændret sig meget siden da.

Loven ændrer ikke på det grundlæggende princip om, at der er formuefælleskab i ægteskabet, hvis ikke ægtefællerne har aftalt andet. Formuefællesskab betyder, at alt hvad ægtefællerne hver især ejer, som udgangspunkt skal ligedeles ved skifte i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Dog holdes visse aktiver, som f.eks. pensionsrettigheder og personskadeerstatning automatisk udenfor og skal derfor ikke ligedeles.

Særejereglerne udbygges

Ægtefællerne kan efter den nye lov stadig aftale særeje ved oprettelse af en ægtepagt. De oprindelige særejeformer ændres ikke, og det er derfor stadig muligt at aftale skilsmissesæreje, kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje. Med den nye lov udbygges reglerne om særeje med to helt nye særejeformer, nemlig sumsæreje og sumdeling.

Ved sumsæreje kan ægtefællerne nu aftale, at et bestemt beløb (sum), eksempelvis kr. 500.000, eller et bestemt beløb af værdien af et aktiv, skal være den ene ægtefælles særeje, mens resten af ægtefællernes formue skal indgå i delingsformuen og derfor deles.

Sumdeling er det modsatte af sumsæreje og betyder, at ægtefællerne kan aftale, at hele en ægtefælles formue skal være særeje med undtagelse af et nærmere bestemt beløb (sum) af formuen eller et bestemt aktiv, som altså skal indgå i delingsformuen. Det beløb/aktiv der skal indgå i delingsformuen, skal derfor deles ligeligt ved et skifte.

Både sumsæreje og sumdeling kan inflationssikres, ligesom det er muligt at vælge, at et beløb for sumdeling skal forhøjes med et årligt beløb, en procentsats eller anden optrapning.

Gaveægtepagter

Fra 1. januar 2018 er det ikke længere nødvendigt – uanset hvor stor en gave er – at oprette en gaveægtepagt ved gaver mellem ægtefæller, for at gaven er gyldig. Som en konsekvens af at det ikke længere er et gyldighedskrav, at der er oprettet gaveægtepagt, er muligheden for at omstøde gaver mellem ægtefæller i tilfælde af konkurs samtidig udvidet betydeligt. Denne udvidelse af reglerne for omstødelse er placeret i konkursloven. Med de nye regler i konkursloven, er der ikke længere en tidsbegrænsning for omstødelse, hvor der hidtil har været en to års regel.

Hvis en ægtefælle, som tidligere har givet den anden ægtefælle en gave, går konkurs, kan gaven omstødes uden tidsbegrænsning, hvis følgende to betingelser er opfyldt;

  1. gaven stod i åbenbart misforhold til gavegiverens økonomiske forhold, og
  2. gavemodtageren ikke kan bevise, at skyldneren (gavegiveren) hverken var eller i forbindelse med gaven blev insolvent og utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.

Denne ændring sigter på at fjerne muligheden for ”kone finten”, hvor eksempelvis hus og biler mv. gives til den anden ægtefælle, så gavegiverens kreditorer ikke kan få del i tingenes værdi.

Har ovenstående givet anledning til spørgsmål, ønsker du hjælp til oprettelse af en ægtepagt, eller har du spørgsmål til ægtefællers økonomiske forhold i øvrigt, kan du kontakte advokat Stefan W. von Fintel, som har mange års erfaring inden for dette område.