Kommissionsarbejde fra et bisidder-perspektiv

  Skrevet den 05.01.2018

Advokat Jon Lauritzen har været bisidder i den aktuelle Tibetkommission, og giver i denne artikel et indblik i kommissionsarbejde fra en bisidders perspektiv.

Den meget omtalte Tibetkommission er højaktuel efter udgivelsen af den 2.000 sider lange beretning, der markerer afslutningen på kommissionens arbejde. Advokat og partner hos DELACOUR, Jon Lauritzen, har været bisidder i Tibetkommissionen, og i denne artikel giver han et indblik i kommissionsarbejde fra en bisidders perspektiv.

En kommission kan sammenlignes med en domstol – uden at der foregår en retssag, vel at mærke. Kommissioner afgiver en beretning og afsiger ikke en dom. Det er kommissionens arbejde at undersøge og redegøre for et begivenhedsforløb, der potentielt har været i strid med lovgivningen. Eksempelvis skulle Tibetkommissionen undersøge politiets indgriben over for demonstrationer i forbindelse med kinesiske statsbesøg samt afdække, om der var afgivet forkerte svar til Folketinget.

Advokat Jon Lauritzen har efterhånden opbygget en solid erfaring som bisidder i kommissioner. Faktisk er han en af de få advokater, der har deltaget som bisidder i de seneste tre gennemførte kommissioner, nemlig Skattesagskommissionen, Statsløsekommissionen samt den aktuelle Tibetkommission. Derfor har han et godt indblik i kommissionernes arbejde og opbygning.

En kommission består af nogle forskellige medlemmer,” forklarer Jon Lauritzen. ”Kommissionens formand er landsretsdommer. Derudover indstiller Advokatmyndighederne en advokat som medlem af kommissionen. Universiteterne indstiller også et medlem, som har en relevant viden på området - eksempelvis forvaltningsret i tilfældet med Tibetkommissionen. Endelig udpeges der en udspørger, som er den person, som stiller spørgsmål til de forskellige vidner i forhørene. Udspørgeren er sædvanligvis en advokat. Alle disse personer udgør den gruppe, der foretager den udførende del af kommissionsarbejdet.

Bisidder-rollen

Og så er der rollen som bisidder, som Jon Lauritzen har haft flere gange. At blive bisidder sker oftest på samme måde, som man får arbejde for en hvilken som helst anden klient. Det kan være, at man bliver anbefalet af én i klientens netværk eller, at klienten selv finder frem til den ønskede bisidder gennem en Google-søgning eller sit fagforbund.

Sidstnævnte var tilfældet for Jon Lauritzen, da han blev bisidder i Tibetkommissionen: ”Jeg figurerer på DJØFs liste over bisiddere, som DJØF anbefaler. Og så taler det også til min fordel, at jeg har siddet i flere kommissioner. Selvom hver kommission arbejder på sin måde, er det en god ide at vælge en bisidder, som har været igennem møllen før, og som kender til systemet og forløbet. Det er afgørende, at man som bisidder formår at holde overblikket over en ofte stor og kompleks sag samt kan identificere de afgørende punkter, hvor man skal helt ned i detaljen, hvis man skal kunne bistå sin klient på en ordentlig måde. Jeg ender som regel med at kende sagen bedre end den eller de personer, som jeg er bisidder for, da jeg gennemgår alt materiale i sagen.

Derudover har Jon Lauritzen beskæftiget sig intensivt med ansættelsesret i over 20 år, og det er oftest advokater med ansættelsesretlig baggrund, som agerer bisiddere – ganske enkelt fordi det kan have ansættelsesretlige konsekvenser for klienten, hvis kommissionen drager ham/hende til ansvar.

Overblik og forberedelse

Man kan indkaldes til forhør af kommissionen, fordi ens egne forhold er under undersøgelse. Og i så fald har man ret til en bisidder. Det skyldes, at konsekvensen af forhøret kan være, at man bliver draget til ansvar. Og dette kan eksempelvis have ansættelsesretlige konsekvenser, såsom en fyring. Indkaldes man blot som vidne, har man ikke ret til en bisidder.

Man får som bisidder adgang til alle de dokumenter i undersøgelsen, som kommissionen vurderer er relevante. Og det kan være meget omfattende: ”Der er typisk tale om 3000-4000 siders materiale,” fortæller Jon Lauritzen. ”Derudover har man som bisidder også ret til at være til stede, når der er forhør i kommissionen, hvis det er relevant for klienten. Man hører således også de andre impliceredes forklaringer og udsagn samt hvad de forskellige bliver spurgt om. Dermed får man som bisidder et meget grundigt indblik i sagen og dens forløb.

På baggrund af ovenstående har bisidderen efterfølgende den opgave at gennemgå og drøfte relevante aspekter med sin klient, så vedkommende er forberedt, når vedkommende selv skal afhøres af kommissionen. Det kan være en stor hjælp for den, der skal afhøres, siger Jon Lauritzen: ”Klienten har ikke den samme indsigt i de andre forklaringer, og har ikke det fulde overblik over sagen. Der er som sagt meget materiale at sætte sig ind i, og det kan være meget komplekst stof. Som bisidder kan jeg hjælpe min klient til at forstå kernen af problemstillingen, og forberede ham/hende på hvad temaerne i sagen er og hvad de kan forvente, at der bliver spurgt ind til.

Pressehåndtering er en del af pakken

Selvom bisidderrollen kan være krævende, har Jon Lauritzen ved siden af sit virke med de forskellige kommissioner også passet sit ’almindelige’ arbejde som advokat og partner. Det er der mulighed for, på trods af de store mængder læsestof og forberedelsestid. ”Med Tibetkommissionen var der eksempelvis planlagt to møder om ugen. Men dette bliver planlagt i god tid på forhånd, så det er muligt også at passe sit arbejde ved siden af kommissionen,” forklarer han.

Ud over at sætte sig ind i de store mængder materiale og forberede den pågældende klient, er pressehåndtering også en del af pakken, når man bliver bisidder. Det er ikke unormalt, at der er stor pressebevågenhed om kommissionernes arbejde. Det oplevede Jon Lauritzen især under sit arbejde med Skattesagskommissionen omhandlende Helle Thorning-Schmidts og Stephen Kinnocks skattesag: ”Mens Skattesagskommissionen stod på, fik jeg rigtig mange opkald fra forskellige medier. Materialet i kommissionerne er fortroligt, så det er i strid med reglerne at udtale sig andet end generelt om sagens forhold.

Dermed er arbejdet som bisidder ikke noget man kan profilere sig på i medierne. Jon Lauritzen tilføjer: ”Desuden har klienten oftest et ønske om, ikke at få deres navn nævnt i pressen. Og det er lykkedes rigtig godt i de tre kommissioner jeg har været en del af. I et tilfælde lavede jeg fx en aftale med betjentene om at min klient kunne gå ind af en anden indgang, således at klienten ikke skulle møde pressen på vej ind til kommissionen. Dermed kom personens billede aldrig i avisen.

Hvad koster det at have en bisidder – og hvad får bisidderen ud af det?

Det er i sidste ende Justitsministeriet, som betaler honoraret til bisidderne. Så det koster altså ikke noget for klienten at have en bisidder", forklarer Jon Lauritzen.

Han får meget ud af arbejdet med kommissionerne, og posten som bisidder er også eftertragtet i branchen. Mange ønsker at arbejde med kommissionerne, men der er ikke mange pladser på ”holdet”. Desuden er det kun få advokater, som har siddet med ved flere kommissioner. ”Ved de seneste kommissioner jeg har været en del af, har der kun være 3-4 gengangere, så det er helt klart noget, der giver et fagligt rygstød. Og de ’almindelige’ klienter jeg arbejder med til daglig synes også det er interessant, at jeg er med i kommissionerne, selvom at det betyder, at jeg i perioder er lidt sværere at få fat i. Men det er der fuld forståelse for” siger Jon Lauritzen.

Samtidig giver arbejdet med kommissionerne også Jon Lauritzen nogle erfaringer, som han ellers ikke ville få i sit daglige virke som advokat og partner. ”Det er jo sjovt at være med i sager, som har offentlighedens interesse. Desuden har jeg fået et ret godt indblik i hvordan man arbejder i ministerier og styrelser, kompetenceforholdene imellem de forskellige instanser, godkendelsesprocedurer og hvordan man arbejder i de offentlige systemer generelt.

Endelig giver arbejdet også nogle erfaringer, som Jon Lauritzen kan bruge i sit daglige arbejde. ”Det har givet nogle gode kompetencer ift. at arbejde med de større retssager. F.eks. hvordan man håndterer sager, hvor der er en meget stor mængde information, som man skal igennem og have filtreret ned til noget brugbart,” siger han. ”Da jeg havde min store skattesag for KASI, var der mange erfaringer fra kommissionsarbejdet, som jeg kunne drage nytte af.”


Har du spørgsmål til Jon Lauritzen eller ønsker en uforpligtende snak, er du velkommen til at kontakte ham, og du kan læse mere om hans erfaring og baggrund her.