Når strejke og lockout rammer byggepladsen

Entrepriseret  Skrevet den 04.04.2018

Når strejker og/eller lockout rammer en byggeplads, opstår spørgsmålet om, hvordan den deraf afledte forsinkelse og økonomien skal håndteres.

Ved tilblivelsen af AB92 og ABT93 er der taget højde for, at en byggeplads kan rammes af strejke og/eller lockout. De relevante bestemmelser er § 24, stk. 1, nr. 3, § 26, stk. 1 og § 27, stk. 3. Det fremgår af § 24, stk. 1, nr. 3, at en entreprenør har ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af strejke eller lockout. Der er således ikke tvivl om, at den entreprenør, der er rammes af strejke eller lockout, er i sin gode ret til at kræve tidsfristforlængelse.

Man kan spørge, om en konflikt på det offentlige område kommer til at ramme byggepladserne. Det er nok ikke tilfældet for så vidt angår direkte strejker eller lockout, men byggepladserne kan rammes af sympatikonflikter, og det må antages, at en entreprenør, der rammes af en sådan sympatikonflikt, på samme måde kan begære tidsfristforlængelse efter § 24, stk. 1, nr. 3.

For bygherres vedkommende vil der være adgang til tidsfristforlængelse, hvis bygherre rammes af strejke, lockout eller sympatikonflikt, jf. § 26, stk. 1.

For både entreprenøren og bygherren gælder det, at forsinkelsen skal søges undgået eller begrænset mest muligt.

Tidsfristforlængelsen må som udgangspunkt have samme længde som arbejdskonflikten, men der kan være gode grunde til, at tidsfristforlængelsen får en længere varighed end arbejdskonflikten – for eksempel i tilfælde af at det tager tid at genopstarte byggepladsen.

I tilfælde af at entreprenøren har et berettiget krav på tidsfristforlængelse på grund af en arbejdskonflikt, jf. § 24, stk. 1, nr. 3, har entreprenøren ikke ret til erstatning eller godtgørelse. Entreprenøren får alene ”tiden”, som kan svare til arbejdskonfliktens længde eller konkret til en lidt længere periode, jf. ovenfor.

Det er naturligvis en forudsætning for at indrømme entreprenøren en tidsfristforlængelse, at entreprenøren ikke selv er skyld i forsinkelsen ved for eksempel et overenskomstbrud. Det samme gælder bygherres ret til tidsfristforlængelse efter § 26, som heller ikke må begrundes i bygherres egne forhold.

Uanset om det er entreprenøren eller bygherren, der har behov for tidsfristforlængelse, skal der reklameres hurtigst muligt over for den anden part. 

Vi står til rådighed, hvis der er spørgsmål til ovenstående.