Arbejdsglæde giver afkast

  Skrevet den 31.10.2017

Forfatter og tv-vært Mikael Kamber har på egen krop oplevet, hvordan en målrettet indsats mod højere arbejdsglæde kan udmønte sig i helt håndgribelige fordele. Han bakkes op af forskning på området som viser, at en positiv grundstemning på arbejdspladsen er med til at gøre medarbejdere mere effektive og kreative, mere loyale og succesfulde. Faktisk er høj arbejdsglæde medvirkende til, at vi er mindre syge og endda lever længere.

Mange kender Mikael Kamber som nyhedsvært på TV2, men han er også forfatter til bogen ”Vi er bedst når vi er glade”, der bl.a. handler om værdien af arbejdsglæde. Han har selv oplevet, hvordan en positiv grundstemning er med til at skabe resultater på arbejdspladsen, og vil gerne give inspiration og værktøjer til, hvordan man kan arbejde med positiv energi.

Lederen er den største smittekilde

Selvom fordelene er mange, vil man som leder måske sætte spørgsmålstegn ved sit ansvar for at skabe arbejdsglæde. Skal glæden ikke udspringe af en indre motivation? Er man ikke, som ordsproget påstår, ’sin egen lykkes smed’?

”Arbejdsglæde har alle et ansvar for”, slår Mikael Kamber fast. ”Alle på en arbejdsplads har et ansvar for, hvad de vil ”smitte” andre og sig selv med. Ledere har en større kapacitet til at smitte andre. De er i en ansvarsfuld position, hvor deres handlinger har større konsekvenser for arbejdspladsen. Derfor er lederens adfærd endnu vigtigere end medarbejderens.

Mikael Kamber, der selv har siddet i flere lederpositioner, har derfor i sin bog defineret hvad der kendetegner en leder, som formår at skabe arbejdsglæde. Nøgleordene er ’mening’, ’fokus’ og ’tillid’:

”En god leder er i mine øjne én som går forrest; som ikke bare har en målsætning man arbejder efter, men som selv personificerer den målsætning. For selve fundamentet for arbejdsglæden, er meningen. At man ved, hvorfor vi er her, og hvad arbejdspladsen i virkeligheden handler om.”

Som eksempel herpå nævner Mikael Kamber virksomheder der arbejder med ældrepleje. Man kan vælge at definere sig som en leverandør af mad og bleskift til de ældre, eller man kan skabe mening ved at være dem, der skaber rammerne om et godt ældreliv. Lederen må gå forrest i at definere meningen og kommunikere den videre.

Skab fokus og udvis tillid

En anden kernekompetence for lederen der skaber arbejdsglæde er, at have fokus på hvilke indsatser der er vigtigst. Når først meningen er klart defineret, er det også langt nemmere at finde ud af, hvordan man udlever meningen, mener Mikael Kamber: ”Hvis vi vender tilbage til eksemplet med ældrepleje, hvor vi ikke skifter bleer og serverer mad, men skaber rammerne om det gode ældreliv, så må det at skabe et hjem frem for at skabe en institution være et meget vigtigt mål. At der er bløde tæpper og en god akustik, frem for den hårde ”institutionsklang”, så det at være på plejehjemmet, er som at være i en dagligstue. Det er en vigtig indsats.”

Endelig fremhæver Mikael Kamber tillid. Lederen skal vise sine medarbejdere, at der hersker tillid til deres kompetencer og evner til, at udføre en opgave bedst muligt.
”Lederen må sørge for at give sine medarbejdere rum. Rum inden for rammer. I stedet for at fortælle dem, hvad de skal gøre, så bare sig: Her er din ramme, fyld den ud min ven.”

Den misbrugte ja-kultur

Positiv psykologi, som danner rammen for Mikael Kambers tilgang til arbejdsglæde, er til dels en udskældt arbejdsmetode. Det skyldes især, at den også bliver misbrugt – noget Mikael Kamber ikke lægger skjul på: ”Hvis der er noget der er misbrugt, så er det positiv psykologi. Men de der arbejder med positiv psykologi har aldrig nogensinde postuleret, at man skal lukke øjnene for det negative. Kun et fjols lukker øjnene for problemerne, forhindringerne og konflikterne. For de er en del af livet, og de skal også håndteres.”

Ifølge Mikael Kamber ligger fidusen i at finde den rigtige balance. Når positiv psykologi misbruges er det ofte i form af en ekstrem ja-kultur, hvor ordet ’nej’ nærmest er bandlyst. Dermed bliver den der fokuserer på problemet gjort til den der har problemet. Derfor mener Mikael Kamber at man også bør huske at takke de medarbejdere, der påpeger problemer: ”Det kan være at de påpeger et eller andet, som man faktisk bør få fikset i tide, inden det udvikler sig til noget rigtig slemt. Så positiv psykologi handler på ingen måde om at lukke øjnene for det negative og gå rundt og være halleluja-glad. Det handler bare om, at finde en fornuftig balance, og finde ud af, hvor vi kan spare lidt på krudtet. Frem for altid at fokusere på håret i suppen.”

Glæde gennem formidling

Som nævnt bør lederen gå forrest som det gode, afsmittende eksempel. Mikael Kamber har derfor også gjort det klart for sig selv, hvor han finder glæden og meningen med sit arbejde:

”Jeg kan godt lide at formidle. Det fandt jeg ud af i en tidlig alder. For det er sådan jeg forstår verden. Der hvor jeg synes det giver god mening, når jeg er på arbejde, det er når jeg lykkes med at formidle emner, som rent faktisk er vigtige for mennesker. Det gør jeg, når jeg er på TV2 Nyhederne, som jeg synes spiller en meget vigtig rolle i det danske demokrati. Mange af de mennesker vi sender til, har vores nyhedsudsendelse som deres vigtigste kilde til nyheder. Så er det vigtigt at vi giver dem en ordentlig nyhedsformidling, som de også har lyst til at se.”

Men også uden for sendefladen, hvor Mikael Kamber beskæftiger sig med positiv psykologi, skriver bøger og holder foredrag, finder han stor glæde i at dele dét med andre mennesker, som spiller en afgørende rolle i hans eget liv. Som han selv formulerer det: ”Jeg synes, at jeg får mere og mere styr på mit kompas, jo mere jeg formidler. Jo mere jeg formidler, jo mere forstår jeg og jo mere finder jeg ud af, hvordan jeg skal navigere i mit eget liv. Og det gør jeg ved at dele det med andre. Den interaktion betyder utroligt meget.”

”Livet er jo bare en sum af nu’er”

Nærvær er endnu en vigtig kilde til glæde for Mikael Kamber. Hvor han som tv-journalist tidligere mærkede nervøsiteten og adrenalinen som drivkraft når han var på, har han nu drejet det over på at være tilstede i situationen: ”Det er i det hele taget noget, som jeg synes jeg er blevet bedre til i mit liv”, siger han. ”Og det er noget, jeg synes er vigtigt; at være til stede i det liv som man lever her og nu. Skåret ind til benet, så er hele livet jo bare en sum af en masse nu’er. Fortiden, alt det som man kan bekymre sig om og ærgre sig over, det eksisterer jo ikke i nuet. Det er væk. Fremtiden eksisterer heller ikke. Det der er tilstede nu, det er ’nu’. Og det kan være, at den mulighed du har nu, ikke findes i overmorgen.”

Men fokus på nærværet i nuet sker der også en kobling mellem arbejdsglæde og glæden i privatlivet: ”Vi ved, at de to ting hænger sammen nærmest 1:1”, siger Mikael Kamber og uddyber: ”Vi er jo ikke to personer; en der går på arbejde, og en der er derhjemme. Det kan være, at vi har en særlig rolle på arbejdet, men vi er jo den samme person, med samme følelser og reaktionsmønstre. Så hvordan vi har det på vores arbejde, smitter af på, hvordan vi har det derhjemme. Og omvendt. Det hele bunder i vores biologi og hvordan vi psykologisk fungerer som mennesker. Og biologien og psykologien skelner ikke mellem om du ligger hjemme på sofaen, er ude at dyrke sport eller er på job.”

Tag udgangspunkt i dig selv

Er man ikke leder, har man stadig mulighed for at påvirke andres arbejdsglæde, mener Mikael Kamber. Det er bare vigtigt, at man tager udgangspunkt i sig selv, fremfor at ’gå til angreb’ på kollegaen, som måske altid brokker sig over kantinemaden eller har nej-hatten trukket lidt for tæt ned om ørene.

Det bedste man kan gøre i sådan en situation er at ’walk the talk’ og så kan man jo håbe på, at det inspirerer”, forklarer Mikael Kamber. ”Nogle gange opstår der lige pludselig en situation, hvor du har hul igennem, og den sikreste måde til så at gribe det an på, er at tage udgangspunkt i dig selv i situationen. Prøv at holde et spejl op foran kollegaen og sig: ”Jeg har ikke nogen ret til at ændre på dig, men du skal bare lige vide, hvordan du virker på mig.” Den vej kan man tage, for så er man ikke inde og postulere noget ved fx at sige: ”Du skal lige på et eller andet selvhjælpskursus” eller ”Her er en bog af Mikael Kamber jeg synes du skal læse”. For det er intimiderende.”

Samme metode kan man tage i brug over for sin leder, siger Mikael Kamber og kommer med et eksempel: ”Prøv at forestille dig, hvis du er leder og der kommer en medarbejder ind til dig og siger: ”Du skal bare vide, at når du taler på denne her måde, så bliver jeg ked af det. Det sårer mig og jeg føler mig nedgjort som person. Det skal du bare lige vide.” Det gør jo indtryk på de fleste.”

Mikael Kamber understreger, at der ikke er nogen quick-fixes eller færdige løsninger; arbejdsglæde er noget man arbejder med løbende, har fokus på og dermed griber de muligheder der opstår, for at ændre adfærd. Afsluttende pointerer han: ”Man kan gøre tusind forskellige ting. Det handler om at finde ud af, hvad der giver mening for dig, om det så er at dyrke yoga, eller begynde at meditere om morgenen, eller hvad ved jeg. Det vigtigste er ikke hvad man starter med, men at man starter.”

 

DEN POSITIVE VÆRKTØJSKASSE 

Her får du fem af Mikael Kambers værktøjer til, hvordan du kan arbejde med din egen glæde, og begrundelsen for, hvorfor de har en positiv effekt.

SMIL
Væn dig til, at smile noget mere. Beslut med dig selv, at du vil smile tre gange mere om dagen. Du kan smile til din kollega, til folk du møder på gaden, eller hvem du nu vil.
HVORFOR?
”Smilet er ret fantastisk fordi det har en stor effekt på din glæde. Du behøver ikke at være glad; hvis bare du bevæger dine smilemuskler, så bliver du gladere. Sådan er vi indrettet.”
3 GODE TING
En klassisk øvelse inden for positiv psykologi er ’3 gode ting’. Når dagen er slut, så se tilbage på den og bemærk; hvad var de tre gode ting der skete? Og notér dem. For når du begynder at bemærke dig disse ting og at være taknemmelig for dem, begynder du også at have mere fokus på dem i hverdagen og dermed opleve dem oftere.
HVORFOR?
”Når du aktivt er taknemmelig, oplever du de situationer hvor glæden opstår mere intenst og er mere opmærksom på dem. Når du har lavet øvelsen i tre uger, er du målbart lykkeligere.”
GLÆD DIG
Bemærk dig hver morgen de tre ting du glæder dig til i dag. Dermed er du med til at programmere dig selv: Hvad er vigtigt for mig i dag, og hvordan vil jeg være i situationen?
HVORFOR?
”Så har du sat dig op til og forberedt dig på, hvordan du vil forholde dig i situationen, hvordan du vil påskønne den. Dermed kan du være mere nærværende og nyde at nu er det nu.”
3 GANGE PYT
Beslut dig for at sige ’pyt’ tre gange om dagen. Og sørg for at minde dig selv om det, fx med reminders på telefonen, er post-its på dit spejl.
HVORFOR?
”Hvis der er en detalje, som du godt kan lade dig irritere over, men som egentlig er ligegyldig, og som vil ødelægge en hel masse hvis du fokuserer på den, så husk at sige ’pyt’. Man skal ikke sige pyt til alt. Man skal vælge sine pytter. Men der er rigtig mange man kan vælge.”
INDFØR MOBILPOLITIK
Indse, at den vigtigste mobilindstilling på din telefon, er fly-mode. Læg mobilen væk, så du ikke bruger den og den ikke kan forstyrre dig. Lad den lade op i køkkenet og tag den aldrig med i soveværelset.
HVORFOR?
”Én af de største trusler mod hverdagslykken overhovedet i hvor tid, er alle de her ’devices’, som hele tiden fjerner vores fokus, og flytter det alle mulige andre steder hen, end der hvor vi er lige nu. Er man ikke er tilstede i nuet, så er man heller ikke i stand til at opleve glæden ved nuet. Og hvis man ikke oplever glæden ved nuet, jamen så bliver man ikke gladere. Det kommer aldrig til at ske.”