Eksisterer et anpartssæreje ved sammenblanding af særeje med fælleseje?

Privatret  Skrevet den 06.11.2017

Har du indgået et ægteskab med særeje, eller har fået særejeaktiver tildelt ved gave eller arv? Så findes der en særlig problemstilling vedrørende anpartssæreje, som du bør være opmærksom på.

Anpartssæreje angår spørgsmålet om, hvorvidt et aktiv kan have status som både fælleseje og særeje, når aktivet er erhvervet for midler som er fælleseje, og for midler som er særeje. Dette får betydning på et skifte i tilfælde af skilsmisse eller død.

Automatisk formuefællesskab
Når et ægteskab indgås i Danmark, vil ægteparrets formueordning automatisk blive formuefællesskab, dvs. at der skal ske en ligedeling af ægtefællernes formuer i tilfælde af separation og skilsmisse. Ægtefællerne kan ændre dette ved ægtepagt, hvori det bestemmes, at hele eller dele af formuen skal være særeje. En ægtepagt skal tinglyses for at opnå gyldighed.

Særejetyper
Der findes mange forskellige særejetyper. En ofte anvendt type er det såkaldte kombinationssæreje. Virkningen af denne særejetype er, at hver ægtefælle beholder, hvad de hver især ejer i tilfælde af separation eller skilsmisse.

Ved dødsfald vil den længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje ændre karakter til fuldstændigt særeje. Dette medfører, at den længstlevende ægtefælle beholder, hvad denne ejer. Den længstlevendes særeje skal altså ikke deles med førstafdødes arvinger eller kreditorer. Det førstafdøde efterlader sig, ændrer ved dødsfaldet karakter fra skilsmissesæreje til formuefællesskab.

Særeje kan også opstå ved arv eller gave, såfremt arvelader eller gavegiver har bestemt, at arven eller gaven skal være særeje for modtageren.

I tilfælde af, at ægtefællerne har tinglyst en ægtepagt, hvori der er aftalt delvist særeje, eller i tilfælde af, at gave eller arv er gjort til særeje, og dette særeje benyttes til at erhverve aktiver i kombination med midler, som er fælles, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken status det erhvervede aktiv efterfølgende får. Det kan være tilfældet, hvor en ejendom, som ved arv er tilfaldet den ene ægtefælle, sælges, og en ny ejendom erhverves gennem midler fra ægtefællernes fælleseje, samt salgssummen fra den tidligere ejendom.

Højesteret har sidste år afsagt en dom, hvori der definitivt tages stilling til, hvorvidt et såkaldt ’’anpartssæreje’’ kunne accepteres eller ej. Højesteret fastslog enstemmigt, at et aktiv enten har status som fælleseje eller særeje. Hermed afviste Højesteret, at et aktiv kan have status som anpartssæreje, altså som både fælleseje og særeje, selvom aktivet er erhvervet for blandede midler.

Tal med DELACOUR
Har I en særejeordning og erhverver yderligere aktiver, er det derfor vigtigt, at være opmærksom på, om aktivet får status som fælleseje eller særeje. Dette gælder ikke blot fremtidige dispositioner, men også allerede erhvervede aktiver. Herved sikres, at I ikke indretter jer efter en retsstilling med hensyn til omfanget af særejet, som viser sig på et skifte at være forkert.

Hvis I ønsker at få en afklaring omkring jeres formueforhold, eller ønsker at oprette en ægtepagt, kan I kontakte advokat Stefan W. von Fintel, der vil rådgive jer om dette og i øvrigt kan drøfte med jer, hvilken særejeform der passer bedst til jeres ønsker.