Bestyrelsesansvar i en fond

Erhvervsret / Corporate  Foreninger og fonde  Skrevet den 06.06.2017

Bestyrelsesarbejdet i fonde indebærer en lang række forpligtelser til at handle aktivt og holde sig løbende opdateret. Som bestyrelsesmedlem kan det være forbundet med erstatningsansvar ikke at overholde forpligtelserne.

DELACOUR bringer op til sommerferien 2017 en artikelserie under overskriften: ”Fonde – fondsbestyrelsens arbejde og ansvar”. Artikelserien sætter fokus på fondsbestyrelsens arbejde i de mindre erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde, herunder særligt de regler, der fastsætter og begrænser fondsbestyrelsens arbejde og ansvar. Du kan læse tidligere relaterede artikler her.

Artikel 4: Bestyrelsesansvar i en fond

I denne artikel vil vi give et overblik over, hvad man som bestyrelsesmedlem i en fond i hvert fald bør vide om pligter og erstatningsansvar.

Vi gennemgik i to tidligere artikler (som du kan læse her og her) nogle regler og retningslinjer for, hvordan man som bestyrelsesmedlem skal sikre sig, at uddelingerne fra fonden foregår korrekt. Hvis uddelingerne foretages i strid med reglerne, vil fonden som udgangspunkt have lidt et tab, som bestyrelsesmedlemmerne kan blive pålagt at erstatte.

Bestyrelsesansvar kan også komme på tale, hvis man som bestyrelsesmedlem i en fond overtræder forpligtelser i lovgivningen, vedtægterne eller de uskrevne fondsretlige regler. Det er nemlig et særligt kendetegn ved fonde, at bestyrelsesmedlemmerne har en række pligter til aktivt at foretage handlinger og til at indhente godkendelse af deres handlinger. Et bestyrelsesmedlem kan ikke undgå erstatningsansvar ved bare undlade at reagere eller holde sig i uvidenhed.

Pligt til at hejse det røde flag
Det er vigtigt at huske på, at man som bestyrelsesmedlem kan ifalde erstatningsansvar, selvom man ikke konkret vidste, at en uddeling var i strid med fondens formål. Bestyrelsesmedlemmer har pligt til at undersøge forholdene nærmere og dermed undersøge, om eksempelvis en uddeling er i overensstemmelse med reglerne. Som bestyrelsesmedlem kan man ikke vælge at holde sig i uvidenhed. Som tommelfingerregel har man pligt til at opsøge de relevante oplysninger og til at hejse det røde flag, hvis man er i tvivl.

Det er i første række fondsmyndigheden, der fører tilsyn med, at fondens bestyrelse overholder reglerne. Domstolene kan også blive indblandet, både af fondsmyndigheden eller af andre personer der eksempelvis har lidt et tab. Vi vil i en senere artikel komme ind på, hvordan fondsmyndigheden i praksis fører kontrol med fondene og fondenes bestyrelser.

Gentagelse er ikke lig lovliggørelse
I mange fonde oplever man som bestyrelsesmedlem, at man træder ind i et fællesskab, hvor tingene gøres, ”som de altid er blevet gjort”. Det er dog vigtigt at huske på, at man som bestyrelsesmedlem ikke går fri for erstatningsansvar, bare fordi man handler i overensstemmelse med, hvad fondens bestyrelse også tidligere har gjort. Med andre ord bliver det ulovlige ikke lovligt af at blive gentaget – men hvad der er ulovligt kan også ændre sig gennem tiden, og det skal man konstant være opmærksom på som bestyrelsesmedlem.

Mange bestyrelsesmedlemmer opfatter det også som en udfordring, hvis fondens stifter eller andre tætknyttede personer deltager i fondsarbejdet og giver udtryk for, at stifteren ønsker noget andet, end hvad der fremgår af vedtægterne. Som bestyrelsesmedlem skal man dog huske på, at det er fondens vedtægter, der er afgørende – ikke stifterens efterfølgende ønsker. Fondens stifter har som udgangspunkt opgivet kontrollen over fonden, da han stiftede fonden. Bestyrelsen har derfor ansvar for at følge fondens vedtægter og ikke stifterens senere ønsker og tilkendegivelser.

Individuel vurdering af bestyrelsesmedlemmer
Når det skal vurderes, om et bestyrelsesmedlem er erstatningsansvarlig eller skal pålægges en straf, eksempelvis i form af en bøde, bliver hvert bestyrelsesmedlem vurderet individuelt. Man kigger på, om det enkelte bestyrelsesmedlem har handlet i strid med reglerne eller har undladt at foretage en handling, som bestyrelsesmedlemmet skulle have foretaget. Vi ser derfor ofte, at det ikke nødvendigvis er hele bestyrelsen, der bliver pålagt et erstatningsansvar, men at det kun er enkelte bestyrelsesmedlemmer, der har handlet i strid med reglerne og dermed bliver pålagt et erstatningsansvar.

Det er i øvrigt også værd at være opmærksom på, at man som erstatningsansvarligt bestyrelsesmedlem som regel hæfter solidarisk med de øvrige erstatningsansvarlige bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at personen, der har lidt et tab (eksempelvis fonden), kan kræve det fulde erstatningsbeløb betalt af hvert enkelt bestyrelsesmedlem. Det er herefter op til det pågældende bestyrelsesmedlem at kræve betaling hos de andre erstatningsansvarlige bestyrelsesmedlemmer. Når man vælger at indtræde som bestyrelsesmedlem bør det derfor også altid overvejes, om man skal have tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring.

Mulige sanktioner
De mulige sanktioner mod et bestyrelsesmedlem er som tidligere nævnt erstatningsansvar og bøde men det kan også være påtale fra fondsmyndigheden. Erstatningskravet kan gøres gældende af enhver, der har lidt et tab. Det kan eksempelvis være fonden, hvis uddelinger er foretaget forkert, eller det kan være en person, der ikke har modtaget en uddeling, selvom den pågældende burde have modtaget uddelingen. Modsat mange andre krav bliver erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer oftest først forældet 3 år efter det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet er fratrådt bestyrelsen.

Du kan læse mere om bestyrelsens erstatningsansvar i vores artikel om fondsmyndighedens afgørelse i sagen om Fonden Wonderful Copenhagen og Melodi Grand Prix, hvor fondsmyndigheden kom frem til, at bestyrelsesformanden var erstatningsansvarlig for et tocifret millionbeløb. Artiklen kan du finde her.

I vores næste artikel sætter vi fokus på retningslinjerne for, hvad en fondsbestyrelse må modtage i vederlag for at sidde i bestyrelsen.