Tilsynet med fonde

Foreninger og fonde  Erhvervsret / Corporate  Skrevet den 03.07.2017

Fonde er underlagt et særligt tilsyn. Formålet er at sørge for, at de fondsretlige regler overholdes, og at bestyrelsen handler i overensstemmelse med lovgivningen og de uskrevne fondsretlige regler.

DELACOUR bringer op til sommerferien 2017 en artikelserie under overskriften: ”Fonde – fondsbestyrelsens arbejde og ansvar”. Artikelserien sætter fokus på fondsbestyrelsens arbejde i de mindre erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde, herunder særligt de regler, der fastsætter og begrænser fondsbestyrelsens arbejde og ansvar. Du kan læse tidligere relaterede artikler her.

Artikel 6: Tilsynet med fonde
I denne artikel får du et overblik over, hvordan der i praksis bliver ført tilsyn med fondene i Danmark.

Det er først og fremmest fondsmyndigheden, der står for at føre tilsyn med fondene. De ikke-erhvervsdrivende fonde er reguleret af fondsloven, og fondsmyndigheden er som udgangspunkt Civilstyrelsen. De erhvervsdrivende fonde er reguleret af loven om erhvervsdrivende fonde, og fondsmyndigheden er som udgangspunkt Erhvervsstyrelsen.

Fondsmyndigheden fører tilsyn med, at fonden overholder lovgivningen, fondens egne vedtægter og de uskrevne fondsretlige regler. Det er som regel fondens bestyrelse, der agerer på vegne af fonden, og tilsynet er derfor hovedsageligt rettet mod bestyrelsens handlinger – eller mangel på samme.

Fondsmyndigheden i praksis
Fondsmyndigheden foretager tilsynet med fondene ved at gennemgå indberetninger fra revisor og henvendelser fra bestyrelsesmedlemmer eller andre med en tilknytning til fonden. Fondsmyndigheden undersøger også jævnligt sager af egen drift, hvis der har været omtale i medierne eller i forbindelse med en stikprøvegennemgang af fondenes regnskaber. Kontrollen sker også i forbindelse med fondens pligtmæssige indberetninger eller anmodninger om fondsmyndighedernes godkendelse. Det kan være i forbindelse med anmodning om tilladelse til vedtægtsændringer eller godkendelse af ekstraordinære dispositioner.

Hvert år fastsætter fondsmyndigheden en procentandel af regnskaber, der vil blive udtaget til stikprøvekontrol. Når en fond bliver stiftet, beder fondsmyndigheden også om at modtage det første regnskab. Fondsmyndigheden gennemgår som hovedregel regnskabet og fondens vedtægter, og kontrollerer at alt er i overensstemmelse med reglerne.

Selvom fondsmyndigheden hvert år kun udvælger en mindre andel af fondene, der bliver underkastet grundig kontrol, er det vigtigt at huske på, at fondsmyndigheden som regel går langt tilbage i tid, hvis de opdager forhold der er i strid med reglerne. Hvis eksempelvis fondens bestyrelse har foretaget uddelinger i strid med reglerne igennem de sidste 20 år, vil fondsmyndigheden tage stilling til, om der pålægges sanktioner med udgangspunkt i alle 20 år.

Reaktionsmuligheder for fondsmyndigheden
Det er før set, at nogle fonde har forsøgt at begrænse fondsmyndighedernes tilsyn ved at optage bestemmelser i vedtægterne om, at fondsmyndigheden eksempelvis ikke kan efterprøve bestyrelsens beslutninger om uddelinger. Det er dog ikke muligt at afskære fondsmyndighedens kontrol. Selvom fondens vedtægter indeholder bestemmelser af den type, vil bestemmelserne ikke få nogen virkning i praksis.

Fondsmyndigheden har forskellige reaktionsmuligheder, hvis de opdager forhold, der er i strid med reglerne. De mest brugte reaktionsmuligheder er:

  • At fondsmyndigheden kan give en henstilling eller et pålæg om, at visse forhold skal bringes i orden.
  • At afsætte bestyrelsesmedlemmer. Den mulighed bruges oftest, hvis bestyrelsen ikke efterkommer et pålæg.
  • At afsætte revisor.

Som en mere drastisk reaktionsmulighed kan fondsmyndigheden konkludere, at bestyrelsen eller enkelte bestyrelsesmedlemmer er erstatningsansvarlige. Hvis fondsbestyrelsen herefter ikke selv starter en retssag og de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke betaler frivilligt, kan fondsmyndigheden anlægge en retssag på vegne af fonden.

Domstolenes rolle
Fondsmyndigheden kan også tage initiativ til, at bestyrelsesmedlemmer pålægges en bøde. Det er dog mere almindeligt i praksis, at fondsmyndigheden bruger de øvrige reaktionsmuligheder for at rette op på de kritisable forhold. Fondsmyndigheden er eksempelvis mere tilbøjelig til at afsætte et bestyrelsesmedlem og pålægge vedkommende erstatningsansvar fremfor at pålægge en bøde.

Domstolene spiller også en rolle i tilsynet med fondene og bestyrelserne. Fondsmyndigheden kan ikke selv idømme nogen en bøde eller et erstatningsansvar, og der er generelt altid mulighed for at få domstolene til at tage stilling til tvisten. Det er derfor i sidste ende domstolene, der fortolker reglerne og bestemmer, om der er handlet i strid med reglerne.

Læs med efter sommerferien, hvor vi fortsætter vores artikelserie om fonde med fokus på fondsbestyrelsens arbejde og pligter.