Ugifte samlevendes arvemuligheder

Privatret  Skrevet den 15.12.2017

Lever du og din partner som ugifte samlevende? Her kan du læse om jeres muligheder for at arve hinanden gennem oprettelse af testamente.

Ugifte samlevendes arvemuligheder

Hvis man vælger at leve sammen som ugifte samlevende, er det vigtigt at være særligt opmærksom på arvelovens regler. Som ugifte samlevende arver man ikke efter hinanden. Det gælder også selvom man har boet sammen i adskillige år eller har fælles børn. Det er derfor vigtigt at oprette testamente, hvis man ønsker at sikre sin samlever bedst muligt.

Legal arveret

Mange danskere tror, at ugifte samlevende arver efter hinanden, når de har boet sammen i mere end to år. Dette er dog ikke tilfældet. Efter arvelovens regler er der ingen legal arveret mellem ugifte samlevende. Dette gælder uanset hvor længe man har boet sammen, og om man har fælles børn. Det er derfor nødvendigt at oprette et testamente, for at sikre, at ens samlever arver efter en selv.

Hvis man ikke opretter testamente, arver ens børn alt, hvad man efterlader sig. Som ugifte samlevende er ens børn eneste legale arvinger. Det gælder både eventuelle børn fra tidligere forhold og/eller fælles børn. Hvis afdøde ikke efterlader sig børn vil arven efter afdøde gå til dennes forældre eller søskende, hvis forældrene er døde. Det kan sætte ens samlever i en økonomisk vanskelig situation, hvis man afgår ved døden.

Uskiftet bo

Som ugifte samlevende er det ikke muligt at sidde i uskiftet bo efter førsteafdøde. Mange ugifte samlevende ønsker derfor at begunstige deres samlever mest muligt, så længstlevende har de bedste muligheder for at klare sig økonomisk i tilfælde af, at man selv går bort.

Betingelserne

Med et udvidet samlevertestamente har man mulighed for at bestemme over 7/8 af alt, hvad man efterlader sig. For at kunne oprette et udvidet samlevertestamente, skal man dog opfylde følgende betingelser:

  • Parterne skal teoretisk kunne indgå ægteskab (det betyder f.eks., at man ikke må sidde i uskiftet bo, være gift eller være separeret fra en tidligere ægtefælle)
  • Parterne må ikke allerede have oprettet et udvidet samlevertestamente med en anden
  • Parterne skal ved førsteafdødes død have haft fælles bopæl i de seneste to år eller have eller have haft et barn sammen eller vente et fælles barn

Såfremt man ikke opfylder ovenstående betingelser, er det fortsat muligt at oprette et testamente, hvori man sikrer hinanden. Man skal dog være opmærksom på, at det alene kan ske med op til 3/4 af arven, også kaldet friarven.

Boafgift

I modsætning til ægtefæller skal man som ugifte samlevende betale boafgift af det, man arver efter sin samlever. Det er derfor rent økonomisk en fordel at være gift. Ugifte samlevende som ved førsteafdødes død har haft fælles bopæl i mere end 2 år, eller som har levet sammen i kortere tid men som venter, har eller har haft fælles barn skal betale en boafgift på 15 % af det som førsteafdøde efterlader sig. Opfylder man ikke disse betingelser, skal man betale en boafgift på op til 36,25 % af det som førsteafdøde efterlader sig.

Ønsker du/I at oprettet et udvidet samlevertestamente eller har du/I lyst til at høre mere om mulighederne herfor, så kontakt advokat Stefan W. von Fintel, svf@delacour.dk, der vil være dig/Jer behjælpelig hermed.