Nye lovregler på vej om sikringsakt ved pant i betalingsrettigheder

Insolvensret og rekonstruktion  Skrevet den 19.12.2017

Miljø- og Fødevareministeriet sendte den 11. december nye regler om sikring af pantsætninger af betalingsrettigheder i høring.

Miljø- og Fødevareministeriet sendte den 11. december nye regler om sikring af pantsætninger af betalingsrettigheder i høring. Reglerne findes i et forslag til lov om ændring af landbrugsstøtteloven og kan læses her.

Ved pantsætninger af aktiver er det nødvendigt at foretage forskellige skridt for at sikre beskyttelsen af pantet mod andre rettigheder over det pantsatte.

Som eksempler herpå kan nævnes, at pantsætninger af fast ejendom skal tinglyses i tingbogen for at opnå beskyttelse mod andre rettigheder. Pantsætninger af løsøre skal tinglyses i personbogen, og ved pantsætninger af simple fordringer skal debitor have meddelelse om overdragelsen og om, at betaling alene kan ske med frigørende virkning til panthaver. Kravene om iagttagelse af disse skridt (sikringsakter) har til formål at sikre omverdenen dokumentation for, hvornår et pant er etableret.

Ifølge de nye regler om pantsætning af betalingsrettigheder er sikringsakten meddelelse til miljø- og fødevareministeren, i praksis Landbrugsstyrelsen.

Reglerne tager sigte på at eliminere retsvirkningerne af Vestre Landsrets kendelse af 7. juli i år, hvor det blev fastslået, at tinglysning af underpant i betalingsrettigheder er den retlig relevante sikringsakt.

Baggrunden for de nye regler

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har tidligere svævet i den retsvildfarelse, at betalingsrettigheder var simple fordringer, og sikringsakten ved pantsætning af betalingsrettigheder derfor var meddelelse til Landbrugsstyrelsen om pantsætningen.

Ved en kendelse af 7. juli 2017 fastslog Vestre Landsret imidlertid, at betalingsrettigheder er et immaterielt formueaktiv og ikke en simpel fordring, og at tinglysning af underpant er den relevante sikringsakt. Kendelsen er udførligt omtalt i DELACOURs nyhed af 7. august 2017, der kan læses her.

Vestre Landsrets kendelse om, at tinglysning af underpant efter reglerne om pantsætning af løsøre er den relevante sikringsakt, havde den uhensigtsmæssige følge, at 5.175 pantsætninger af 521.717 betalingsrettigheder var uden retsbeskyttelse mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer.

Med de nye regler ønsker Miljø- og Fødevareministeriet derfor at etablere en retstilstand, der svarer til den, Landbrugsstyrelsen tidligere fejlagtig antog, var gældende. Dette er for så vidt prisværdigt og hensigtsmæssigt, idet alle berørte havde indrettet sig i tillid hertil, men ikke helt så ligetil.

Meddelelse til miljø- og fødevareministeren (i praksis Landbrugsstyrelsen) som sikringsakt

Ifølge lovforslaget skal pant i betalingsrettigheder meddeles til miljø- og fødevareministeren for at opnå beskyttelse mod aftaler, der i god tro indgås med pantets ejer, og mod retsforfølgning.

Herudover skal pant i betalingsrettigheder, der skal fortrænge et andet pant i betalingsrettigheder, der ikke er givet meddelelse om til ministeren, selv være meddelt ministeren, og erhververen af pantet skal være i god tro.

Efter bemærkningerne til lovforslaget er det hensigten, at miljø- og fødevareministeren vil henlægge kompetencen til at modtage meddelelser om pantsætninger af betalingsrettigheder til Landbrugsstyrelsen.

Vedtagelse af de nye regler vil medføre, at underpant i betalingsrettigheder ikke længere kan tinglyses, og lovændringen vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget blive fuldt op med nærmere regler fra ministeren om

  • grundlaget for meddelelse af pant i betalingsrettigheder,
  • de nødvendige oplysninger til registrering af meddelelser,
  • hvornår pant anses meddelt,
  • pligt til at give meddelelse om ophørt pant,
  • hvilken dokumentation, der skal ledsage begæringer om registrering af pant, der er tinglyst, og
  • opkrævning af gebyr ved registrering af pant i betalingsrettigheder og fastsættelse af størrelsen heraf.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget vil Landbrugsstyrelsen udvikle et nyt IT-system, der skal anvendes ved administration af ordningen, og som skal sikre, at de berørte parter orienteres dels ved pantsætninger dels ved køb og salg af betalingsrettigheder.

De registrerede oplysninger i IT-systemet skal efter bemærkningerne kunne tilgås af pantsætter og panthaver. Det vil efter bemærkningerne ikke være muligt for offentligheden at tilgå IT-systemet, men ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen vil det være muligt at få oplyst, om konkrete betalingsrettigheder er registreret som pantsatte. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at en pantsætters kreditorer eller aftaleerhververe ved at kontakte Landbrugsstyrelsen skal kunne få oplyst, om pantsætters eller sælgers betalingsrettigheder er pantsatte og dermed om en efterfølgende pantsætning eller et efterfølgende salg skal respektere et allerede stiftet pant. Umiddelbart synes der at være lagt op til mindre transparens i og større besvær med adgangen til oplysninger om pantsætninger, end hvad der følger af tinglysningssystemet. Der må forventes nærmere regler herom.

Sikringsakt med tilbagevirkende kraft

Efter lovforslaget skal også meddelelser om pant i betalingsrettigheder, der er meddelt ministeren (vel i praksis Landbrugsstyrelsen) inden Vestre Landsrets kendelse af 7. juli 2017 blev afsagt, medføre retsbeskyttelse af pantet mod godtroende aftaleerhververe og retsforfølgende kreditorer, dog med respekt for tinglyst pant i betalingsrettighederne.

Lovforslaget indfører således ikke alene en sikringsakt i form af meddelelse til ministeren om pantsætning med virkning for fremtidige pantsætninger, men også med tilbagevirkende kraft, så tidligere afgivne meddelelser forud for 7. juni 2017 fører til retsbeskyttelse.

Panterettigheder i betalingsrettigheder, der er tinglyst efter tinglysningslovens § 47, bevarer dog efter lovforslaget beskyttelse mod aftaler og mod retsforfølgning i overensstemmelse med tinglysningsloven, indtil et tidspunkt, der fastsættes af ministeren.  Varslet forventes at blive på 6 måneder. Retsbeskyttelsen af et tinglyst pant bortfalder herefter, medmindre pantet er meddelt ministeren indenfor den frist, ministeren forudsættes at fastsætte.

Det kan næppe forventes, at panthavere med tinglyst pant vil modtage meddelelse fra Landbrugsstyrelsen eller ministeren om, at de skal fremsende meddelelse om deres tinglyste pant til Landbrugsstyrelsen indenfor en bestemt frist, for at opretholde retsbeskyttelsen fremover. De må formentlig af egen drift sikre sig, at det sker.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Landbrugsstyrelsen frem til det tidspunkt, tinglyste betalingsrettigheder ophører med at have retskraft, vil være forpligtet til at efterse personbogen, når Landbrugsstyrelsen modtager meddelelse om pant i betalingsrettigheder for at kunne sikre, at pantet registreres med rette prioritet. Det fremgår ikke, at Landbrugsstyrelsen i disse tilfælde er forpligtet til at orientere den panthaver, der har tinglyst pant i betalingsrettigheder, og det fremgår ikke, at resultatet af en sådan undersøgelse i sig selv skal anses for en prioritetsskabende meddelelse til Landbrugsstyrelsen om en pantsætning af betalingsrettigheder.

Omkostninger

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det forventes, at det hidtil opkrævede gebyr for registrering af pantsætninger på kr. 575 forventes forhøjet til kr. 2.250 uafhængigt af, hvor mange betalingsrettigheder, der registreres pant i. Dette er trods forhøjelsen af gebyret fortsat lavere end den tinglysningsafgift, der typisk vil skulle betales ved tinglysning af pant i en landbrugsbedrifts betalingsrettigheder. Der skal næppe betales yderligere gebyr af pantsætninger, der allerede er meddelt Landbrugsstyrelsen forud for den 7. juli 2017.

Der vil efter lovforslaget ikke blive afkrævet særskilt gebyr for ”aflysning” af pant.

Ved registrering af allerede tinglyste panterettigheder i det kommende IT-system opkræves der ikke gebyr. Det fremgår ikke, at betalte tinglysningsafgifter kan tilbagebetales.

Konsekvenser af lovforslaget og bemærkninger til dette

Vedtages lovforslaget i den foreliggende form har det følgende overordnede konsekvenser:

  1. Sikringsakten ved pantsætning af betalingsrettigheder vil fremover være meddelelse til miljø- og fødevareministeren (i praksis Landbrugsstyrelsen).

  2. Sikringsakten for pantsætninger, der er meddelt Landbrugsstyrelsen inden den 7. juli 2017, tillægges retsvirkning, dog med respekt for senere tinglyste pantsætninger af betalingsrettigheder.
  1. Tinglyste pantsætninger af betalingsrettigheder indenfor en endnu ukendt frist skal meddeles miljø- og fødevareministeren (i praksis Landbrugsstyrelsen), for at retsbeskyttelsen af pantet opretholdes.

Panthavere, der opnår pant i betalingsrettigheder efter den 7. juli 2017, men forud for reglernes vedtagelse, bør for at være på den sikre side fortsat tinglyse underpant i betalingsrettighederne, og så sidenhen afgive meddelelse til Landbrugsstyrelsen.

I alle konkursboer, der omfatter landbrugsvirksomheder med betalingsrettigheder, og hvor konkursen er indtrådt forud for de nye reglers ikrafttræden, vil der med de nye regler opstå usikkerhed om retstilstanden.

Således må man spørge sig selv, om provenuet af betalingsrettigheder, der er solgt forud for de nye reglers ikrafttræden er et frit aktiv, der indgår i bomassen, eller om værdien af betalingsrettighederne skal tilfalde en panthaver, der forud for 7. juli 2017 har meddelt Landbrugsstyrelsen, at man havde et pant i betalingsrettighederne.

Såfremt konkursboet afsluttes, inden de nye regler træder i kraft, vil der være tale om et frit aktiv i boet, idet sikringsakten ifølge gældende ret da ikke er iagttaget.

Sluttes konkursboet derimod først efter at de nye regler træder i kraft, er retsstillingen måske den, at pantet i betalingsrettighederne vågner op igen, så provenuet fra et salg af betalingsrettighederne i stedet skal tilgå den panthaver, der i sin tid anmeldte sit pant i betalingsrettighederne i tillid til, at dette var den korrekte sikringsakt efter at have læst Landbrugsstyrelsens vedledninger.

Denne omstændighed taler for, at panthavere, der har anmeldt deres pant i betalingsrettigheder til Landbrugsstyrelsen forud for den 7. juli 2017, anker en boopgørelse i forventning om, at retstilstanden ændres med tilbagevirkende kraft, inden boet endelig afsluttes.

Der er dog rejst spørgsmål ved, om en sådan regulering af retstilstanden med tilbagevirkende kraft i strid med den retsstilling domstolene har fastlagt, er i overensstemmelse med den grundlovssikrede tredeling af magten. Bemærkningerne til lovforslaget forholder sig ikke til spørgsmålene nævnt ovenfor.

Efter lovforslaget kræves der ikke meddelelse til Landbrugsstyrelsen for, at udlæg fra retsforfølgende kreditorer opnår prioritetsbeskyttelse. Tidspunktet for udlæggets foretagelse må herefter være afgørende for udlæggets prioritetsstilling. Panthavere, der indhenter oplysninger om registrerede pantsætninger eller giver meddelelse om pantsætningen til Landbrugsstyrelsen opnår derfor ingen sikkerhed for, at deres pant ikke må respektere udlæg i betalingsrettighederne.

Lovforslaget kommer i den foreliggende form - formentlig utilsigtet - til at regulere prioritetsstillingen mellem panthavere og aftaleerhververe, der indgår aftale om brug af betalingsrettigheder (midlertidig overdragelse). Sådanne midlertidige overdragelser af betalingsrettigheder forekommer i stort set alle forpagtningsforhold.

I disse situationer vil brugsretten til betalingsrettighederne efter almindelige tingsretlige regler alene nyde prioritet forud for pantsætningen af betalingsrettighederne, hvis brugsretten er aftalt forud for pantsætningen. Som en konsekvens af, at pantsætninger af betalingsrettigheder efter de nye regler skal meddeleles til Landbrugsstyrelsen for at opnå prioritetsbeskyttelse, men brugsrettigheder ikke skal, vil de nye regler medføre, at brugsaftaler nu tillige opnår beskyttelse i forhold til pantsætningsaftaler, der indgås forud for brugsaftalen, men først meddeles Landbrugsstyrelsen efter brugsaftalen er etableret. En forpagter vil naturligvis skulle være i god tro for at opnå prioritetsbeskyttelse i denne situation. Midlertidigt overdragelse af betalingsrettigheder i forpagtningsforhold vil altid blive registreret hos Landbrugsstyrelsen, idet dette er forudsætningen for, at forpagteren kan søge støtte på grundlag af betalingsrettighederne, men der er ikke knyttet nogen prioritetsvirkning her til.

Prioritetsstillingen mellem forskellige brugsrettigheder er ej heller reguleret af reglerne i lovforslaget. Også her må tidsprioriteten samt god tro formentlig fortsat være afgørende for prioritetsstillingen.

Reglerne ændrer ikke ved den almindelig antagne retsstilling, hvorefter betalingsrettighederne og den støtte, der udbetales i kraft af disse, er to enkeltstående aktiver. Således vil en pantsætning af betalingsrettighederne fortsat ikke omfatte den støtte, der søges og udbetales på grundlag af betalingsrettighederne. Kravet på støtte kan således forsat overdrages til såvel en erhverver som til en panthaver, på trods af, at betalingsrettighederne er pantsatte og helt uafhængig af, om pantsætningen er meddelt Landbrugsstyrelsen eller ej.

De nye regler forholder sig ikke til, hvem der skal oppebære den støtte, et konkursbo får udbetalt, hvis konkursboet har ansøgt om støtten på grundlag af betalingsrettigheder, konkursboet er blevet ejer af. Ifølge en nyere afgørelse fra Skifteretten i Esbjerg indgår en sådan støtte ikke i panthaveregnskabet til fordel for ejendommens panthavere, og er formentlig et frit aktiv i konkursboet. Den pågældende afgørelse fra Skifteretten i Esbjerg er dog indbragt for Vestre Landsret.

Ikrafttræden

Efter lovforslaget er reglerne forudsat at træde i kraft den 1. marts 2018.