Ugifte samlevende – stadig ingen ”automatisk” arveret

Privatret  Dødsbobehandling og testamenter  Skrevet den 03.04.2017

Trods fordomme og misforståelser om det modsatte har par, der lever ugifte sammen, ingen automatisk arveret efter hinanden. Uanset hvor længe de har levet sammen, og uanset om de har børn sammen har ugifte samlevende ingen automatisk arveret efter arveloven.

 Dør den ene, og er der ikke oprettet testamente, vil det kunne have store økonomiske konsekvenser for den længstlevende, som eksempelvis kan være nødt til at sælge fællesboligen, idet afdødes halvdel af boligen overtages af førsteafdødes arvinger. 

Udvidet samlevertestamente

Det har siden den ”nye” arvelov trådte i kraft i 2008 været muligt for ugifte samlevende at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente. Herved kan man sikre sin samlever næsten lige så godt, som hvis man var gift. Med et udvidet samlevertestamente kan man – hvis man har børn – begunstige sin samlever, således at denne arver 7/8 af den arv, man efterlader sig. Dermed begrænses arven til børnene til 1/8. Har man ikke børn, kan samlevende i testamentet begunstige hinanden til at arve 100 procent. Opfylder man ikke betingelserne for at kunne oprette et udvidet samlevertestamente og har man børn kan man begunstige den længstlevende med 3/4 eller 75 procent.

Når der er oprettet et udvidet samlevertestamente får den længstlevende desuden en række rettigheder, herunder ret til forlods at udtage genstande, der udelukkende tjener til den pågældendes personlige brug, selv om de tilhørte den afdøde, samt fortrinsret til at få udlagt boets aktiver indenfor sin arvelod. Dette indebærer, at længstlevende som udgangspunkt har mulighed for at overtage aktiver forud for førstafdødes slægtsarvinger.

Uden testamente tilfalder arven afdødes slægtninge, og samleveren vil derfor intet arve.

For at man kan oprette et udvidet samlevertestamente, skal en række betingelser være opfyldt. Man må blandt andet ikke sidde i uskiftet bo eller være separeret fra en tidligere ægtefælle. Dertil skal man have haft fælles bopæl i de seneste 2 år, eller man skal vente, have eller have haft et barn sammen.

Afgiftsbesparelse for ægtefæller

Hvis der er oprettet et testamente, som begunstiger den længstlevende, skal der betales boafgift af arven til staten. Hvis man på dødstidspunktet har/venter barn sammen, eller har boet sammen i mere end 2 år på fælles folkeregisteradresse, udgør denne boafgift 15 procent af det, som afdøde efterlader sig ud over et bundfradrag på 282.600 kr. (2017). Er disse betingelser ikke opfyldt, skal der betales op til 36,25 procent i boafgift af det, som samleveren efterlader sig.

Selvom man opretter et udvidet samlevertestamente, er der dog nogle ting, man ikke kan aftale sig til, men som ”følger med”, når man bliver gift. Boafgiften er netop et område, hvor der er forskel mellem rettighederne for henholdsvis gifte og ugifte par. Hvor samlevende, jf. ovenfor, skal betale en boafgift når de arver hinanden, skal ægtefæller betale 0 procent i afgift af arv. Der er således tale om en væsentlig økonomisk forskel, der er fordelagtig for ægtefæller. Derudover har ægtefæller – modsat ugifte samlevende – f.eks. ret til at sidde i ”uskiftet bo”, hvis ellers betingelserne herfor er opfyldt.

Husk også pensionerne

Det er en god ide for samlevende, at indsætte hinanden som navngivne begunstigede på pensioner og livsforsikringer – herunder ATP, der også udbetaler en dødsfaldssum til ens samlever under visse betingelser. Det kan være store beløb, der kommer til udbetaling ved dødsfald – og de skal jo helst gå til den/de rigtige.

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvordan man bedst får lavet et testamente, som passer til netop ens behov. Har du behov for råd og vejledning til oprettelse af et testamente kan du kontakte advokat Stefan von Fintel på svf@delacour.dk, som har stor ekspertise på området og mange års erfaring med oprettelse af testamenter.