Sikkerhed i omsætningen - afhjælpning og ophævelse ved mangler i forbrugerkøb

Køb og salg af heste  Skrevet den 13.08.2015

Hos DELACOUR møder vi ikke sjældent udsagn fra avlere, hesteejere, stutteriejere og hestehandlere a la ”man kan da snart ikke sælge en hest på rimelige vilkår mere efter den nye købelov er trådt i kraft, uden at risikere at få den tilbage i nakken”.

Disse udsagn og de derved fostrede myter har fået næring i et par nyere domme, der har været omtalt offentligt (Betty Rasmussen og Kristian Skovrider fx) og som det hævdes har demonstreret, at omsætningen er blevet usikker for ikke at sige umulig.

Det er udsagn og myter vi hos DELACOUR på ingen måde har forståelse for.

Dels er købeloven i sin grundform ved at være hundrede år gammel.

Dels trådte de seneste ændringer i købeloven, som der måske henvises til i ovennævnte udsagn, i kraft for handler der blev indgået efter 1. januar 2002.

Der er således ikke meget nyt i regelgrundlaget pr. d.d.

De domme der efter offentlig omtale har næret myterne, har vi hos DELACOUR ikke været involverede i som partsrepræsentanter, men vi har naturligvis studeret dommenes præmisser grundigt. I ingen af disse domme er der grundlag for at udlede en generel vanskelighed med en sikker omsætning. Tværtimod er dommene konkret begrundede i en bestemt adfærd før eller efter handlernes indgåelse fra sælgernes side, som kunne have været anderledes, hvis der havde været udvist rettidig omhu. 

Det for sikkerheden i omsætningen efter vores opfattelse afgørende, er at parterne og de dyrlæger, der medvirker i omsætningen af levende dyr, opfører sig loyalt og omhyggeligt og anvender den fornødne energi på at oplyse, ikke sløre, fakta om dyret, og indgå en fyldestgørende købekontrakt.

Det er navnlig forbrugerkøbssituationen, der har givet anledning til mytedannelse i de senere år.

Forbrugerkøb foreligger når en erhvervsdrivende sælger til en ikke-erhvervsdrivende.

Det er ikke afklaret i retspraksis, præcis hvornår der foreligger et forbrugerkøb, altså hvornår en sælger har status af erhvervsdrivende, men det har i praksis vedrørende spørgsmålet været vejledende om sælger var momsregistreret med avl henholdsvis handel med dyr og hvor mange/hvor få dyr sælger tidligere havde omsat og om sælger overfor omverdenen gav sig til kende ved annonce eller hjemmeside som erhvervsdrivende med køb/salg af dyr.

I en nyere dom, hvor DELACOUR ved advokat Sophus Bøgeskov Christensen repræsenterede en, ubestridt, erhvervsdrivende sælger, der havde solgt en ridehest til en ikke-erhvervsdrivende, kom nogle af synspunkterne i forbrugerkøb til retslig prøvelse.

Hesten var handlet uden skriftlig købekontrakt og uden dyrlægemæssig handelsundersøgelse (udover forsikringsundersøgelse), hvilke begge dele kunne have vaccineret den senere retssag.

Køber havde reklameret og ophævet købet, da hesten efter købers opfattelse var strubepiber og led af gjordkrampe.

Retten fandt det efter en dyrlægefaglig skønserklæring indhentet under sagen bevist, at hesten var strubepiber, mens det ikke var bevist at den havde gjordkrampe.

Retten fandt også at strubepiberi kan være en væsentlig mangel for en ridehest.

Sælger var jo erhvervsdrivende og måtte på den baggrund bevise, at hesten ikke var strubepiber på leveringstidspunktet – den såkaldte formodningsregel i købeloven – og det kunne sælger ikke på baggrund af skønsmandens udtalelser, selv om sælger ikke havde kendskab til det.

Køber havde reklameret over strubepiberi overfor sælger tidligt i forløbet.

Sælger, der altså overordnet bestred, at hesten var strubepiber, havde som reaktion på købers reklamation og på betingelse af at der fremkom veterinær dokumentation for lidelsen, tilbudt at tage hesten tilbage eller bidrage økonomisk til en operation for lidelsen.

Da køber ikke umiddelbart havde taget imod dette tilbud, var køber ifølge dommeren afskåret fra at hæve handlen pga strubepiberiet og den erhvervsdrivende sælger blev frifundet.

Sælgers adfærd i forbindelse med købers reklamation og dommens præmisser er et godt eksempel på udøvelsen af sælgers afhjælpningsret i forbrugerkøb og i øvrigt på rettidig omhu ved modtagne reklamationer.

Omhuen kunne have været endnu mere rettidig, hvis parterne også havde ofret energi på en fyldestgørende købekontrakt og en kompetent dyrlægemæssig handelsundersøgelse.