Mundtlighed ctr. skriftlighed – en ny dom

Køb og salg af heste  Skrevet den 13.08.2015

Hesteverdenen er traditionelt og i folkeviddet en branche, hvor aftaleindgåelsen finder sted via håndslag og mundtligt. Det er der i takt med at tophestenes priser er steget markant over de sidste 10 år, i takt med branchens professionalisering og i takt med samfundets almindelige regulering ved at være lavet om på, idet brugen af kontrakter i forbindelse med handler er steget væsentligt.

Et tegn på denne udvikling er også, at der på de elektroniske medier og i avslforeningsregi er udviklet diverse standardkøbekontrakter og paradigmer hertil.

Hos os i DELACOUR plejer vi at sige til klienter, at vi uden undtagelse anbefaler skriftlighed om ethvert handelsvilkår og at en standardiseret købekontrakt kan være god nok, hvis hestens købesum ikke er større end at den er uden betydning for sælgers henholdsvis købers økonomi, og hvis der ikke handles over landegrænser.

Hvis der handles en hest til en værdi, der for parterne ikke er uvæsentlig eller hvis parterne i handlen befinder sig i hvert sit land, tilråder vi uden undtagelse, at der udarbejdes en individuel købekontrakt ved en kompetent rådgiver.

Ikke desto mindre ser vi også stadig eksempler på de mundtlige aftaler.

Et sådant eksempel nåede frem til domstolene i en nylig afsagt dom, hvor DELACOUR ved advokat Sophus Bøgeskov Christensen repræsenterede køber.

Sagens omstændigheder var i deres enkelthed, at en køber hævdede der var indgået mundtlig aftale om køb af en dressurhoppe til kr. 200.000,00, alene betinget af godkendelse i en dyrlægemæssig handelsundersøgelse.

Sælger nægtede at der var indgået en sådan aftale og henviste til den manglende skriftlige aftale.

Der var under sagen ingen tvivl om, at det var købers bevisbyrde, at godtgøre at aftale om betinget køb var indgået.


Købers eneste beviser var købers egen partsforklaring og vidneforklaring fra den stutteriejer, der for sælger havde haft hesten i træning og samtidig havde formidlet købers bud til sælger. Køber og sælger havde før de mødtes i retten aldrig mødt hinanden.

Den professionelle mellemmand forklarede i retten, at han ikke havde oppebåret provision fra nogen af parterne i anledning af handlen, men alene havde formidlet købers bud til sælger og sælgers accept til køber.

Retten fandt det bevist, at der var indgået endelig og bindende aftale om køb og afsagde dom om at hoppen skulle overdrages til køber mod betaling af kr. 200.000,00, alene betinget af godkendelse i dyrlægemæssig handelsundersøgelse og at sælger skulle betale sagens omkostninger.

Dommen viser, at en mundtlig aftale fortsat er fuldt så gyldig som en skriftlig, men bekræfter også at den part der vil påberåbe sig en mundtlig aftale, altid må være forberedt på den bevismæssige udfordring, der vil være, hvis aftaleparten bestrider aftalens eksistens.

Som et kuriosum kan det nævnes, at hoppen ved den efter domsafsigelsen gennemførte dyrlægemæssige handelsundersøgelse var halt, hvorefter køber afstod fra at gennemføre sit krav efter dommen, således at hoppen forblev i sælgers ejerskab.