Tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale dokumenter

  Skrevet den 17.01.2014

Justitsministeriet har den 17. januar 2014 sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det muligt at gennemføre tvangsfuldbyrdelse på grundlag af digitale dokumenter.

Den 17. januar 2014 har Justitsministeriet sendt et lovforslag i høring om ændring af
bestemmelser i henholdsvis Retsplejeloven og Kreditaftaleloven. Formålet med
høringsforslaget er at indføre hjemmel til, at der kan ske tvangsfuldbyrdelse
af digitale dokumenter.

Baggrunden for høringsforslaget er, at såvel Østre som Vestre Landsret i to afgørelser fra 2013 har afvist at fremme udlægsforretninger vedrørende henholdsvis et digitalt indgået forlig og et digitalt indgået gældsbrev.

 

Hvilke fundamenter reguleres af høringsforslaget?

Vedtages høringsforslaget i den udformning, der nu er sendt i høring, vil dette være ensbetydende med, at det vil være muligt at tvangsfuldbyrde et digitalt indgået forlig eller et digitalt indgået gældsbrev, ligesom det vil være muligt at tilbagetage genstande, der er solgt med ejendomsforbehold på basis af en digitalt indgået købekontrakt.

Modsætningsvis indeholder det forslag, der er sendt i høring, ikke bestemmelser, der regulerer adgangen til at tilbagetage lejede eller leasede genstande, hvis leasingaftalen er indgået digitalt. Dette relaterer sig antageligt til, at tilbagetagelsen heraf sker
efter reglerne i Retsplejelovens kap. 55 om umiddelbare fogedforretninger, og
at det direkte fremgår af Retsplejelovens § 596, at sådanne fogedforretninger
gennemføres uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

Det må således formodes, at også digitalt indgåede leje- eller leasingaftaler vil kunne fuldbyrdes efter de nedenfor skitserede retningslinjer herfor. Det havde dog været ønskeligt, om dette forhold havde været direkte omtalt i bemærkningerne til høringsforslaget.

Det fremgår af høringsforslaget, at det er en forudsætning, at den digitale signatur, der er anvendt, er baseret på en OCES-standard eller ved benyttelse af en anden digital signatur med et sikkerhedsniveau, der som minimum er på niveau hermed. Vedtagelsen af høringsforslaget vil således indebære, at et lånedokument eller en
købekontrakt, der er digitalt underskrevet ved brug af NemId, vil kunne fuldbyrdes.

Af høringsforslaget fremgår det, at tvangsfuldbyrdelse kun vil kunne ske, hvis de bestemmelser vi i dag kender fra Retsplejelovens regler i øvrigt er opfyldt. For digitalt underskrevne forlig og gældsbreve følger det således, at fuldbyrdelse kun vil kunne ske
vedrørende forfalden gæld, ligesom det er en betingelse, at forliget eller gældsbrevet indeholder bestemmelser om, at dette kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. I relation til definition af gældsbrev er det udtrykkeligt defineret i høringsforslaget, at omsætningsgældsbreve (negotiable gældsbreve) ikke omfattes af de nye tvangsfuldbyrdelsesbestemmelser, idet det også fremadrettet vil være en forudsætning, at et omsætningsgældsbrev foreligger i form af et papirdokument eller på andet fysisk medium.

For købekontrakters vedkommende fremgår det ligeledes af høringsforslaget, at forudsætningen for, at tvangsfuldbyrdelse kan ske er, at købekontrakten opfylder de betingelser i Kreditaftaleloven, som vi kender i dag.

 

Fremsendelse af skriftlig repræsentation til fogedretten

Af høringsforslaget fremgår det endvidere, at fuldbyrdelsen i praksis skal ske ved, at kreditor indleverer en skriftlig repræsentation af det digitale dokument til fogedretten. Med en skriftlig repræsentation forstås en version af det pågældende digitale dokument
bestående af almindelige skrifttegn. Kreditor skal således producere en version
af det digitale dokument, hvor de elektroniske data omdannes til almindelige
bogstaver og tal. Ifølge høringsforslaget kan den skriftlige repræsentation bestå af f.eks. en papirudskrift af det digitale dokument eller et elektronisk dokument, der kan fremsendes med en e-mail.

Endvidere fremgår det af høringsforslaget, at selve repræsentationen af det digitale dokument skal indeholde oplysning om, at fundamentet er underskrevet digitalt.

 

Behandling af indsigelser

Hvis der fremsættes indsigelser mod den digitale signatur eller indholdet af den skriftlige repræsentation af dokumentet, følger det af høringsforslaget, at de bestemmelser, vi i dag kender fra Retsplejeloven, finder anvendelse.

Hvis fogedretten på baggrund af de fremlagte beviser finder det betænkeligt at fremme en udlægsforretning på basis af et digitalt underskrevet dokument, kan fogedretten således nægte at efterkomme fordringshaverens anmodning herom, jf. Retsplejelovens § 501, ligesom fogedretten kan nægte en bevisførelse, som på grund af omfang eller
beskaffenhed bør ske under almindelig rettergang.

For så vidt angår købekontrakterne kan fogedretten på samme vis nægte at fremme en sag, hvis der fremsættes indsigelse mod rekvirentens krav, og der ikke kan føres bevis for rettigheden ved dokumentbevis eller partsforklaring, jf. Retsplejelovens § 597,
alternativt fremme fogedforretningen mod sikkerhedsstillelse.

Fremsættes der indsigelser, må kreditor således løfte bevisbyrden for, at det er rekvisitus, der under anvendelse af sin gyldige signatur har underskrevet det pågældende dokument eller, at dokumentet på tidspunktet for dets underskrivelse havde det eksakte indhold, der fremgår af den skriftlige repræsentation af dokumentet.

Af høringsforslaget fremgår det, at bevisbyrden for eksempel vil kunne løftes ved (1) at der føres bevis for den digitale signaturs gyldighed og tilknytning til debitor, og det pågældende dokument eller (2) at det dokumenteres, at det elektroniske system, der er
etableret på dokumentets underskrivning er indrettet og sikret på betryggende
vis eller (3) at rekvisitus ikke tidligere har fremsat indsigelser mod signaturen eller dokumentets indhold, hvis rekvisitus tidligere er blevet forevist dette eller har fået tilsendt en repræsentation heraf.

 

Ikrafttrædelse

Høringsforslaget indeholder bestemmelser om, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2014, og af bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen fremgår det endvidere, at fuldbyrdelse også kan ske af dokumenter, der er digitalt underskrevet før lovens ikrafttræden forudsat, at den digitale signatur er baseret på OCES-standarden, det vil f.eks. sige ved benyttelse af NemId.