Nyt forslag til lov om internetdomæner

IT-ret  Skrevet den 29.01.2014

Som følge af bl.a. den internationale udvikling inden for internetdomæner har Erhvervs- og vækstministeriet fremsat et forslag til en ny lov om internetdomæner.

Erhvervs- og vækstministeriet har den 13. november 2013 fremsat et forslag til en ny lov om internetdomæner.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at den danske lovgivning følger med den internationale udvikling på internetdomæneområdet samt at foretage en revision af loven på baggrund af erfaringerne med den nuværende lov.

 

Den internationale udvikling
Baggrunden for lovforslaget er bl.a., at det i 2011 af ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), som er den organisation, der forvalter internettet på globalt plan, blev gjort muligt at søge om tildeling af nye topdomæner, herunder domæner med en geografisk tilknytning til et land, en by eller lignende, f.eks. .london
eller .berlin.

Den gældende internetdomænelov omfatter kun internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, hvilket på nuværende tidspunkt alene er internetdomænet .dk. I lovforslaget sondres mellem to typer af internetdomæner, nemlig internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, og internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark.

Topdomænet .dk er eksklusivt tildelt Danmark af ICANN og tilhører således den danske stat. Domænet administreres af Dansk Internet Forum (DIFO). Registreringer under .dk-domænet administreres af DK Hostmaster A/S og foregår via en godkendt registrator.

Modsat internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, kan alle i princippet søge de nye internetdomæner med anden tilknytning til Danmark. Eksempler på topdomæner, der har tilknytning til Danmark, kunne være .jylland og .fyn, og muligheden for at få tildelt disse topdomæner sker ved ansøgning til ICANN i de perioder, hvor der åbnes op herfor.

ICANN's retningslinjer vedrørende de nye internetdomæner har nødvendiggjort lovforslaget, idet Danmark herved er blevet tillagt en vis indflydelse på ansøgninger, tildeling og administration af topdomæner, der har en geografisk tilknytning til Danmark.

For at det var muligt ved første ansøgningsrunde at opnå tilladelse til at tage nye domæner med tilknytning til en stat i brug, var det et krav, at ansøgningen til ICANN bl.a. var ledsaget af en erklæring om ikke-indsigelse eller en støtteerklæring fra den pågældende stat eller relevant offentlig myndighed. Således må det forventes, at staterne også skal medvirke i eventuelle yderligere ansøgningsrunder, hvilket der tages højde for i lovforslaget ved at give bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren herom.

 

Revision af loven
Formålet med lovforslaget er endvidere at foretage en revision af loven, herunder bestemmelserne om udbud af administratorrettigheden for topdomænet .dk, på baggrund af erfaringerne med den nuværende lov.

Til forskel fra den gældende lov lægger lovforslaget op til, at erhvervs- og vækstministeren skal have mulighed for at vælge at forlænge den eksisterende tilladelse til administration af .dk-domænet samt eventuelle andre domæner, der tildeles Danmark, i stedet for at afholde et nyt udbud.

 

Lovforslagets betydning for administratorer af topdomæner
Det fremsatte lovforslag omfatter både internetdomæner, der særligt tildeles Danmark, og internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark, men lovforslagets regler og principper om bl.a. administrators forpligtelser, Klagenævnet for Internetdomæner, krav om non-profit virksomhed og WHOIS-databaser, gælder alene for internetdomæner, der særligt tildeles Danmark.

Administratorer af eksempelvis nye topdomæner med geografiske navne med tilknytning til Danmark skal derfor ikke overholde lovens særlige krav om administration af topdomæner. I stedet skal ICANN's regler herom iagttages.

Der lægges med lovforslaget op til, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte såvel processuelle som materielle regler om internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark, og der vil derfor forventeligt blive fastsat nærmere regler og vilkår for disse domæner også.

Dette kan f.eks. ske ved, at der som betingelse for, at Erhvervsstyrelsen afgiver en eventuelt påkrævet ikke-indsigelseserklæring, stilles visse vilkår og regler op for administrationen af domænet.

 

Lovforslagets betydning for registranter af domænenavne
Lovens generalklausul bibeholdes delvist, således at reglen om god domænenavnsskik vedvarende skal overholdes, ligesom det fortsat ikke vil være tilladt at registrere og opretholde registreringer af internetdomænenavne alene med videresalg eller udlejning for øje.

Kravet om god domænenavnsskik gælder ved registrering, ibrugtagning, markedsføring, overdragelse, anvendelse og opgivelse af domænenavne. Det er fortsat hensigten, at praksis fra domstolene og klagenævnet skal fastlægge indholdet af generalklausulen nærmere. Til forskel fra den gældende lov kan indholdet og anvendelsen af god domænenavnsskik derimod ikke længere afgrænses af administrators retningslinjer, forretningsbetingelser eller andre vilkår.


Den forventede positive effekt af udviklingen og lovforslaget
Som det udtrykkes i bemærkningerne til lovforslaget, er den forventede overordnede positive konsekvens af lovforslaget, at de foreslåede rammer for håndtering af
internetdomæner, der på anden vis er tilknyttet Danmark, kan skabe grundlag for
en øget konkurrence, vækst og innovation på markedet for domænenavne.

Det er planlagt, at 3. behandling af lovforslaget skal finde sted den 18. februar 2014, og at loven skal træde i kraft den 1. marts 2014.

 

Eksisterende og ansøgte topdomæner fra første ansøgningsrunde samt information om ansøgning om tildeling af nyt topdomænenavn
Man kan opdele topdomæner i generiske topdomæner og landetopdomæner. Generiske topdomæner er f.eks. .com, .org, .net, .eu, .gov. Der findes i dag 21 forskellige. Topdomæner med en geografisk tilknytning til et land er et generisk topdomæne. Landetopdomæner er f.eks. .dk, .se og .no. Der findes i dag ca. 250 forskellige.

Den første ansøgningsrunde for nye topdomæner lå fra 12. januar til 30. maj 2012, og det er således ikke på nuværende tidspunkt muligt at ansøge om nye topdomæner, før der åbnes op for en ny ansøgningsrunde.

ICANN modtog 1.930 ansøgninger på nye topdomæner i første ansøgningsrunde. Ansøgningerne er endnu ikke færdigbehandlede af ICANN.

Der er ikke i første ansøgningsrunde ansøgt om nye topdomæner med geografisk tilknytning til Danmark.

Det er ikke muligt for enkeltpersoner og enkeltmandsvirksomheder at ansøge
om nye topdomæner.

Muligheden for at få tildelt generiske topdomæner af ICANN sker ved ansøgning. Ansøgningsgebyret er USD 185.000.

Et nyt topdomæne kan som udgangspunkt være ethvert ord på ethvert sprog.