Forudbetaling for materialer jfr. AB 92 § 22

Entrepriseret  Skrevet den 04.12.2014

Forudbetalingen for materialer fordrer stillingtagen til sikkerhedsstillelse, ejerskab, forsikring og risikoovergang.

Efter AB 92 § 22 stk. 2 og stk. 3 er der adgang til under nærmere angivne omstændigheder at kræve betaling for materialer mv., som er købt af entreprenøren, men ikke leveret på byggepladsen.

Som modstykke hertil fremgår det af § 22 stk. 2, at bygherre kan kræve sikkerhed fra entreprenøren svarende til den krævede forudbetaling inklusiv moms.

Det er i byggebranchen meget almindeligt, at der særligt for så vidt angår præfabrikerede emner til byggeriet kræves forudbetaling for materialer, der ikke er leveret til byggepladsen, og det er sædvanligt, at bygherre i sådanne tilfælde kræver en til forudbetalingen svarende sikkerhed.

Forudbetalingen og den modsvarende sikkerhed løser imidlertid ikke alle problemstillinger, og derfor ses det jævnligt, at bygherre udover sikkerheden betinger sig, at der sker bindende individualisering af de forudbetalte materialer, således at bygherre i tilfælde at entreprenørens konkurs kan få adgang til materialerne uden (for megen) besvær med konkursboet. Hovedreglen er som bekendt, at materialerne først tilhører bygherren, når de er leveret på byggepladsen, jf. AB 92, § 10, stk. 3, men hvis det er aftalt, at ejerskabet skal overgå til bygherre ved modtagelse af forudbetalingen, og hvis individualiseringen er foregået, som den skal, opnår bygherre ejendomsret til materialerne, førend de leveres på byggepladsen.

Overgår ejerskabet til bygherren, inden materialerne leveres på byggepladsen, opstår mulige problemstillinger vedrørende tegning af forsikring og risikoens overgang.

Parterne bør i ovenstående tilfælde sikre sig, at tegnede forsikringer dækker i tilfælde af materialernes hændelige undergang, inden de leveres på byggepladsen. Entreprenørens forsikring dækker ikke nødvendigvis materialer, som entreprenøren har lagt op med henblik på senere levering til byggepladsen, og bygherres forsikring dækker ikke nødvendigvis materialer, der opbevares hos entreprenøren eller hos tredjemand, inden levering til byggepladsen kan ske.

Uafhængig af ovenstående problemstillinger opstår endvidere en problemstilling for så vidt angår risikoens overgang, jf. AB 92, § 12. Udgangspunktet er, at entreprenøren bærer den tidsmæssige risiko frem til aflevering af byggeriet kan ske. Har entreprenøren modtaget forudbetaling og er ejendomsretten til materialer overgået til bygherre, ligesom den fornødne forsikringsdækning er til stede, kan situationen være den, at materialerne går til grunde, mens de er oplagret hos entreprenøren eller hos tredjemand, men entreprenøren bærer alligevel i overensstemmelse med § 12 ansvaret for, at entreprenørens arbejde bliver færdigt til tiden. Skal entreprenøren undslippe denne risiko, er det nødvendigt, at der konkret laves en aftale om, at risikoen for materialerne overgår til bygherre fra det tidspunkt, hvor materialerne er bindende individualiseret, forsikret og betalt.

Det er vores vurdering, at der ikke i alle tilfælde, hvor der sker forudbetaling mod sikkerhedsstillelse, tages hånd om forsikringsdækningen, ejendomsrettens- og risikoens overgang, og at der bør udvises omhu i forbindelse med indgåelse af aftale herom.

Advokat Lars Gregersen bistår gerne med udformning af aftaler på dette område.