DELEGATE TROELS

Tot          

Stud.jur. på 8. semester, AU
Team Finans & Inkasso

TRE HURTIGE

Hvilke tre karaktertræk beskriver dig bedst?
Udadvendt, ambitiøs og videbegærlig.

Jakkesæt eller joggingsæt?
Jakkesæt. Det falder mig meget naturligt.

Yndlingsfag på studiet indtil videre?
Det er svært at vælge et. Men konkurs var meget spændende.

TÆT PÅ
”Har man et spørgsmål eller to, har man mulighed for at stille det direkte til nogle jurister, der er de fremmeste i landet på deres felt.”

Hvis du vil have ansvar, så får du ansvar
Jeg sidder til daglig i vores Insolvensafdeling. Her har vi rigtig mange fogedretsmøder, og personligt kommer jeg lidt omkring, fordi jeg sidder med alt fra generel inkassobehandling, fogedret, kreditaftaler og generel insolvens. Jeg skriver notater og laver undersøgelser for juristerne, og møder i fogedretten i mange tilbagetagelsessager med biler. Derudover har jeg ansvaret for vores fogedkalender og tildeling af møderne til de øvrige stud.jur.’er. Hvis du hos DELACOUR beder om at få ansvar, så får du det også. Og det er jo det man gerne vil som stud.jur. Man gider ikke gå og rydde op og hente kaffe. Jeg vil selv sidde med opgaverne og lære noget. Og det får jeg lov til her. Så stilles der selvfølgelig krav til, at jeg kan eksekvere det ansvar jeg har fået. Det er en god ting, synes jeg.

En konkurrencepræget holdånds-branche
En af de fordomme der er om advokatbranchen er, at der er meget konkurrence. Og det er også rigtigt. Vi er alle utvivlsomt konkurrencemindede. Og vi vil sikkert også gerne alle sammen til tops. Men hos DELACOUR oplever jeg en kultur, hvor vi kan hjælpe hinanden og spare omkring faglige spørgsmål. Så konkurrencen bliver mere som en holdindsats. Det er lidt ligesom på et fodboldhold. Hvis alle bare agerer som individer, så kommer man ingen vegne. Man er nødt til at spille sammen.