DELEGATE CHINETTE

Chinette   

Stud.jur. på 3. semester, KU
Team Rekonstruktion & Konkurs

TRE HURTIGE

Hvilke tre karaktertræk beskriver dig bedst?
Punktlig, ordentlig og åben.

 

Jakkesæt eller joggingsæt?
Må man svare midt imellem på den? Klart jakkesæt på arbejde - men når jeg
kommer hjem, og skal være hjemme, så skifter jeg hurtigt.

Yndlingsfag på studiet indtil videre?
Jeg kan rigtig godt lide de formueretlige fag.

TÆT PÅ
”Jeg føler, at folk har lyst til at lære mig noget, så jeg kan blive selvstændig
og skabe værdi for virksomheden.”

Ny hos DELACOUR
Jeg startede hos DELACOUR i slutningen af november ’17, hvor jeg sidder i konkursafdelingen med anmeldelser, behandling af kreditorhenvendelser, cirkulæreskrivelser og meget mere. Jeg er blevet taget godt imod, og på min første dag stod der chokolade på mit bord, så jeg følte mig meget velkommen. Noget jeg ikke har prøvet før, men som man arbejder med i DELACOUR, er en buddy-ordning, hvor der er en medarbejder tilknyttet mig i den første tid, der sætter mig ind i alt det, der ikke lige står i personalehåndbogen, følges med mig til frokost og generelt hjælper til at sørge for, at jeg falder godt til.

En reel åben-dør-politik
Jeg synes, at alle – også de fuldmægtige og advokaterne – har været meget åbne, og jeg kan altid komme til dem og spørge, hvis der er behov for det. Man hører tit folk tale om en ’åben-dør-politik’ og tænker, at det nok bare bliver ved snakken. Men jeg oplever reelt, at det er sådan det er hos DELACOUR. Døren er kun lukket, når man har noget man virkelig skal fordybe sig i. Derudover oplever jeg, at der er stor fleksibilitet i forhold til at planlægge sin arbejdstid og få det til at gå op med studiet og eksaminer. Jeg startede hos DELACOUR lige op til en eksamensperiode, og der har været fuld forståelse for, at jeg skulle have læseferie.