DELEGATE CAROLINE

Cwi    

Stud.jur. på 3. semester, KU
Team Finans & Inkasso

TRE HURTIGE

Hvilke tre karaktertræk beskriver dig bedst?
Ansvarsfuld, glad og tillidsfuld.

Jakkesæt eller joggingsæt?
Jeg føler mig efterhånden tilpas i jakkesæt og joggingsættet er lagt lidt på hylden.

Yndlingsfag på studiet indtil videre?
International Law eller Institutionel forfatningsret. Det internationale aspekt på juraen er spændende.

TÆT PÅ
”Det motiverer min arbejdsgang, at jeg ved, at der er nogen der stoler på, at det arbejde jeg gør er godt nok.”

Klientkontakt og dømmekraft
Jeg sidder i Team Finans & Inkasso. En arbejdsuge indeholder oftest nogle fogedretsmøder, almindelige udlægsmøder og en del kontakt med klienter og debitorer omkring afdragsaftaler. Det er tit mig, der lægger ud med at foreslå et bud på, hvilken retning vi vil anbefale klienten at gå i. Så er der en jurist, der enten siger god for det, eller guider mig til en bedre løsning. At man har så meget klientkontakt er nok det sidste man forventer som stud.jur. Men der stoler juristerne på min dømmekraft.

Man kan aldrig spørge for meget
Omgangstonen hos DELACOUR er positiv. Folk er gode til at forsøge at udvikle og lede én, og man kan aldrig spørge for meget. Jeg synes altid, at juristerne har tålmodighed og gerne vil forklare, hvad der er retsstillingen bag sagen, og hvorfor det giver mening at gøre tingene på den ene eller anden måde. Det lærer jeg rigtig meget af. Jeg havde måske en forventning om, at arbejdet ville være mere trivielt, og at jeg ville komme til at sidde med meget af det samme. Men sagerne viser sig tit at have forskellige tvister, så der er virkelig sjældent to dage der ligner hinanden.