Inkasso - almindelig


DELACOUR har en effektiv og velfungerende inkassoafdeling med mange års erfaring. Det er vores mål til stadighed at være de bedste på inkassoområdet i Danmark med størst mulig inddrivelsesprocent til gavn for vores klienter.

Det er vores grundlæggende opfattelse, at behandlingen af inkassosager skal foregå på en sådan måde, at det for den enkelte debitor fremstår som en konsekvent og rimelig behandling, mens der samtidig er fokus på at overholde gældende lovgivning. Alt for at sikre vores klienter den højst mulige inddrivelsesprocent inden for lovgivningsrammerne. 

Vi bistår i dag en meget bred vifte af klienter - lige fra store industrivirksomheder til små erhvervsdrivende håndværkere - med at inddrive deres tilgodehavender så effektivt og omkostningsbevidst som muligt. 

Uanset om inddrivelsen skal ske via udsendelse af rykkerskrivelser, telefonisk opfølgning eller indenretligt i form af indlevering af betalingspåkrav eller udtagelse af stævning, er vi kompetente og leverer en kvalificeret rådgivning til vores klienter til en konkurrencedygtig pris. 

Vi tilbyder ligeledes administrering af afdragsordninger og kreditovervågning, så relevante skridt kan iværksættes, hvis debitor på et senere tidspunkt måtte komme til penge.