Foreninger og fonde

En fond kan være erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende fonde reguleres af Lov om erhvervsdrivende fonde, og skal registreres hos Erhvervsstyrelsen, mens de ikke-erhvervsdrivende fonde reguleres af Fondsloven.

En fond er en selvejende institution, og ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. En fonds individuelle regelsæt er et sæt vedtægter, der blandt andet beskriver fondens formål.

Der stilles en række generelle krav til erhvervsdrivende fonde:

  • fondens formue er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue og kan ikke gå tilbage til stifter
  • fonden har et eller flere bestemte formål (som er beskrevet i vedtægerne)
  • forvaltning af fondens formue og interesser er overdraget til en selvstændig ledelse
  • de fleste af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af stifter
  • fondene skal en gang om året gøre rede for, hvordan den uddeler sine midler, og hvordan den aflønner sin bestyrelse og sin direktion
  • fonden skal aflægge årsregnskab og er underlagt revision
  • grundkapitalen i en erhvervsdrivende fond skal være mindst 300.000 kr.
  • en ikke-erhvervsdrivende fond skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr.

Ikke-erhvervsdrivende fonde er selvejende institutioner, der ikke driver erhverv som en del af fondens virke. Det kan fx være legater, mellemfolkelig overenskomst eller kommunens / regionens forpligtelser i henhold til lov om social service. Civilstyrelsen er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde. Den udfærdiger de generelle regler på området og fører tilsyn med at fondsloven overholdes.

Bestyrelsesansvar i en fond

Bestyrelsesarbejdet i fonde indebærer en lang række forpligtelser til at handle aktivt og holde sig løbende opdateret. Som bestyrelsesmedlem kan det være forbundet med erstatningsansvar ikke at overholde forpligtelserne.

Bestyrelsesmedlemmer skal sikre sig, at uddelinger fra fonde foregår korrekt. Hvis uddelingerne foretages i strid med reglerne, vil fonden som udgangspunkt have lidt et tab, som bestyrelsesmedlemmerne kan blive pålagt at erstatte. Bestyrelsesansvar kan også komme på tale, hvis man som bestyrelsesmedlem i en fond overtræder forpligtelser i lovgivningen, vedtægterne eller de uskrevne fondsretlige regler. Det er nemlig et særligt kendetegn ved fonde, at bestyrelsesmedlemmerne har en række pligter til aktivt at foretage handlinger og til at indhente godkendelse af deres handlinger. Et bestyrelsesmedlem kan ikke undgå erstatningsansvar ved bare undlade at reagere eller holde sig i uvidenhed.

Fyldepen

Registrering af fondes reelle ejere

Der er blevet vedtaget at alle fonde skal registrere deres reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Pligten gælder alle fonde, både de erhvervsdrivende og de ikkeerhvervsdrivende, og pligten til registrering gælder også fonde, der aldrig tidligere har været registreret hos nogen fondsmyndighed. Hvis fondens bestyrelse ikke sørger for at foretage rettidig registrering af fondens reelle ejere kan det medføre bødestraf til fondens bestyrelsesmedlemmer. Det gælder både ved manglende registrering i forbindelse med ikrafttræden af de nye regler, og det gælder ved manglende løbende opdatering.

Tidligere har det som udgangspunkt kun været erhvervsdrivende fonde, der skulle registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, hvor de blev tildelt et CVR-nummer. Fremover vil alle fonde skulle registreres i CVR-registret i forbindelse med, at de skal foretage indberetninger om fondens reelle ejere.

De reelle ejere i en fond er de personer, der direkte eller indirekte kontrollerer fonden og har ejerskabslignende beføjelser. Kun fysiske personer kan være reelle ejere.

Følgende oplysninger om hver reel ejer skal registreres:

• Det fulde navn
• Adresse
• Nationalitet
• Bopæl og bopælsland
• Kategorien for arten af personens rettigheder over fonden
• Fødselsdato og CPR-nummer (CPR-nummeret offentliggøres ikke)

Tag kontakt til DELACOUR, hvis du har spørgsmål til, hvordan og hvad der skal registreres. Vi kan også hjælpe med at foretage registreringerne på vegne af fonden.

Regler og retningslinjer for uddeling af fondens midler

Bestyrelsen har som udgangspunkt hvert år pligt til at bruge fondens overskud til uddeling. Fondsmyndigheden fører løbende kontrol med, om fondens årlige overskud bliver uddelt, og om overskuddet bliver uddelt korrekt.

Når fondens bestyrelse skal træffe beslutninger om uddelinger, er der en række retningslinjer, der regulerer, hvad fondens bestyrelse kan og må. Det er værd at huske på, at reglerne gælder, selvom vedtægterne siger noget andet.

Vær opmærksom på, at hvis fondens formål bestemmer, at ”bestyrelsen kan” uddele til et oplistet formål, bliver det i praksis fortolket som at ”bestyrelsen skal” uddele til det pågældende formål. Hvis formålet eksempelvis nævner at der uddeles midler til personer, og dette skal forstås som en fysisk person, må bestyrelsen som udgangspunkt ikke foretage uddeling til en forening, organisation eller lignende.

Ligeledes skal der ske uddeling til alle fondens formål. Når fondens formålsbestemmelse har oplistet flere formål, skal bestyrelsen tilgodese alle formålene, og må ikke konsekvent fravælge ét eller flere formål. Set over en kortere årrække skal alle fondens formål modtage lige store uddelinger.

Som bestyrelsesmedlem er det vigtigt at huske, at reglerne skal følges, og det gælder især fondens formål. Det er også vigtigt at huske, at en uddeling skal være en gave. Bestyrelsen kan derfor kun i begrænset omfang stille betingelser for uddelingen.

500Kr Sedler

Kan man ændre en fonds vedtægter?

Fondens vedtægter er fondens grundlov, som fastsætter, hvad fonden må og ikke må – naturligvis inden for rammerne af fondslovgivningen. Fondens stifter fastlægger vedtægterne ved stiftelsen. Enhver ændring af disse kræver tilladelse fra fondsmyndigheden - det gælder også selvom der står i vedtægterne, at vedtægtsændringer ikke kræver tilladelse. Når fondsmyndigheden skal tage stilling til om der kan gives tilladelse til en vedtægtsændring, er hovedhensynet at vedtægterne fortsat skal være i overensstemmelse med stifterens vilje.

Bestyrelsen skal dokumentere behovet for de ønskede vedtægtsændringer for at opnå fondsmyndighedens tilladelse. Det er også vigtigt, at anmodningen om tilladelse er understøttet af en god redegørelse, der forklarer baggrunden.  

Hvordan opløses en fond?

For at kunne opløse en fond kræver det altid, at fondsmyndigheden giver tilladelse til opløsningen, og det gives kun under særlige omstændigheder. Ved opløsning af ikke-erhvervsdrivende fonde skal Civilstyrelsen meddele samtykke, og ved opløsning af erhvervsdrivende fonde skal både Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen som udgangspunkt meddele samtykke. Nogle fonde er undtaget fra kravet om tilladelse. Det gælder for eksempel visse mindre fonde.

Hvis fonden har eksisteret i mindre end 10 år, giver fondsmyndigheden kun undtagelsesvist tilladelse til at opløse fonden. Fondsmyndigheden giver som regel tilladelse til opløsningen, hvis den vurderer, at fondens midler ikke står i rimeligt forhold til formålet.

For erhvervsdrivende fonde gælder, at hvis fondens egenkapital er lavere end lovens minimumskrav til fondens grundkapital, så vil det som regel være muligt at få tilladelse til at opløse fonden. Hvis fondens bestyrelse konstaterer, at fondens egenkapital udgør under halvdelen af grundkapitalen, så har bestyrelsen pligt til enten at stille forslag om foranstaltninger, der fører til genetablering af den fulde grundkapital, træffe beslutning om nedsættelse af grundkapitalen, eller stille forslag om at fonden opløses. Ikke-erhvervsdrivende fonde opnår som regel tilladelse til opløsning, hvis fonden samlet set ejer aktiver for under 1 mio. kr.

Hvis fonden er insolvent, skal den i stedet opløses efter reglerne om konkursbehandling. Alt efter omstændighederne kan bestyrelsen have pligt til at indgive en konkursbegæring, hvis bestyrelsen skal undgå at ifalde et ledelsesansvar.

Som alternativ til opløsning af fonden kan fonden blive lagt sammen (fusionere) med andre fonde.

Tal med en ekspert i fonde og foreninger

I DELACOUR har vi stor erfaring med rådgivning af fonde og foreninger. Vi hjælper erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde og foreninger, blandt andet boligforeninger, sportsforeninger mv., om de særlige forhold, der gør sig gældende for fonde og foreninger.  

Både ved stiftelse af fonde og foreninger og i forbindelse med ændring af vedtægter og andre forhold er det vigtig at have en rutineret rådgiver ved din side.

Vi kan hjælpe med:

  • Stiftelse af fonde og foreninger 
  • Ændring af vedtægter
  • Dirigent på generalforsamlinger 
  • Almindelig rådgivning om spørgsmål om fonde og foreninger 
  • Håndtering af kontakt til fondsmyndigheder og andre tilsynsmyndigheder 
  • Sammenlægning af fonde og foreninger 
  • Opløsning af fonde og foreninger

 

Fokus på fonde

Du kan læse mere om fonde i vores artikelsamling herunder, hvor vi bl.a. har sat fokus på fondsbestyrelsens arbejde og ansvar. Bliv klogere på bestyrelsesansvar, ejerregistrering, tilsyn, regler og retningslinjer.


Fonde_artikelsamling