Hvad er varemærkepirateri?

 

Varemærkepirater spekulerer i at registrere eksisterende varemærker på nye markeder, hvorefter de tilbyder at sælge registreringen til indehaveren til en opskruet pris.

Hvis du producerer dine varer uden for Danmark, vil det eksempelvis udgøre en trussel for din virksomhed, hvis en varemærkepirat får eneretten til dit varemærke i landet. Efter omstændighederne kan det betyde, at du skal indstille produktionen, indtil varemærkesagen er afgjort.

Problemet er lige stort på eksportmarkeder, hvor du altid bør indlevere varemærkeansøgning, inden du iværksætter din markedsføring.