Hvad betyder arrest i skib, og for hvilke krav kan der foretages arrest i skib?


Arrest i skib betyder fysisk tilbageholdelse af skibet ved fogedrettens hjælp, indtil gæld vedr. skibet er betalt. En anmodning om arrest i skib indgives af en advokat til fogedretten det sted, hvor skibet befinder sig/anløber havn.

Der kan foretages arrest for de krav, som er nævnt i sølovens § 91, dvs. krav, som vedrører driften af skibet. Det forudsættes dog, at ejeren af skibet også er skyldner for det rejste krav, med mindre der er søpant for kravet, hvilket kun er tilfældet for helt særlige krav nævnt i sølovens § 51.