Må man sammenligne sine egne produkter eller tjenester med konkurrenternes?


Man må gerne lave sammenlignende reklame, blot man overholder de ret skrappe krav hertil.

Grundlæggende skal produkterne eller tjenesterne være sammenlignelige, sammenligningen skal foretages på baggrund af objektive kriterier og være repræsentativ for produkterne eller tjenesternes egenskaber. Oplysningerne skal naturligvis være korrekte og kunne dokumenteres. Endvidere må oplysningerne ikke være forældede, og særligt ved prissammenligninger er kravet om aktualitet markant.