Hvem er omfattet af funktionærloven?

 

Personer beskæftiget med følgende arbejde: 

  1. Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb eller salg, ved kontorarbejde eller dermed ligestillet lagerekspedition.
     
  2. Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke-håndværks- eller -fabriksmæssig art, og andre medhjælpere, som udfører et arbejde, der kan sidestilles hermed.
     
  3. Personer, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde.
     
  4. Personer, hvis arbejde overvejende er af den under 1) og 2) angivne art.


Det er endvidere en betingelse, at den pågældende person arbejder mere end 8 timer om ugen, og at han indtager en tjenestestilling, således at han er undergivet arbejdsgiverens instruktioner (lønmodtager).