Endnu en stærk partnerprofil til DELACOUR

THA_artikelbillede

Thomas Bindseil-Hansen indtræder som partner i DELACOUR. Med optagelsen af Thomas tilføres DELACOUR en erfaren og anerkendt advokat med mangeårig rådgivererfaring inden for shipping, sø- og transportret.

Vi er meget glade for at få Thomas med på holdet. Han vil med sin solide advokaterfaring, omfattende netværk, markante faglige profil og sunde kommercielle indstilling være endnu en styrkelse af vores forretning og bidrage til realiseringen af vores strategiske ambitioner om fortsat vækst og videreudvikling af DELACOUR”, oplyser Peter Mejlby.

Jeg har set meget frem til at blive en del af DELACOUR, hvor jeg kommer til at indgå i en stor og professionel organisation, som skaber nye faglige og personlige muligheder, samt danner et solidt grundlag for videreudvikling af min nuværende forretning til gavn for mine nuværende kunder og samarbejdspartnere. Jeg glæder mig meget til at blive en del af DELACOUR og til at styrke virksomheden indenfor et fagområde, DELACOUR i mange år har været en vigtig markedsaktør inden for”, fortæller Thomas Bindseil-Hansen.

Thomas vil styrke DELACOURs i forvejen anerkendte team for Transportret og vil blive tilknyttet kontoret i København fra den 15. september 2017.